Kim Blæsbjerg vinder De Gyldne Laurbær
'De Bedste familier' udfolder et stykke fortiet historie om efterkrigstiden i Danmark og Cheminovas forgiftende foretagende. Det er både underholdende, øjenåbnende og forargende læsning.
De Gyldne Laurbær uddeles hvert år i januar på baggrund af en afstemning blandt hele landets boghandlere og deres medarbejdere. I år pegede afstemningen på én sikker vinder. Kim Blæsbjerg vandt overbevisende, ifølge Anja Schou, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen for De Gyldne Laurbær.
Kilde: "Forfatter Kim Blæsbjerg vinder prisen De Gyldne Laurbær for roman om Cheminova" af Karen Klærke, dr.dk.
Tidligere vindere af De Gyldne Laurbær
Anbefales af bibliotekaren
I anledningen prisoverrækkelsen, bringer vi bibliotekar Annebeth Larsen Møllers anbefaling af 'De bedste familier', som du kan læse herunder:
Af Annebeth Larsen Møller
Forgiftninger og fortielser
’De bedste familier’ foregår i 1950’erne, hvor giftfabrikken Cheminova flytter til Vestjylland. Her følger man to familier, der bindes sammen gennem fabrikken.
Ingeniøren Jørn og hans kone Karin er tilflyttere fra København, som nu skal tage hul på en ny tilværelse i Lemvig. Arbejderparret Niels og Margrethe drømmer om bedre kår og ser fabrikken som deres redning. De lukker derfor øjnene for de forgiftninger Niels udsættes for på Cheminova. Det er hjerteskærende læsning, men en vigtig historie, der nu er kommet frem i lyset.
En moderne matadorfortælling
Romanen gør mig vred og glad på samme tid. Vred, fordi Cheminova slap så let afsted med at forgifte både miljø og mennesker. Glad, fordi de mennesker jeg har læst om er så levende beskrevet, at jeg har fået dem helt ind under huden. Jeg kender deres drømme og bekymringer, deres forelskelser, venskaber, utroskaber og svigt. Jeg er kommet til at holde af dem.
’De bedste familier’ er blevet kaldt en moderne matadorfortælling, og det forstår jeg godt. Ligesom i Matador formidler romanen et stykke danmarkshistorie og indeholder samtidig mange små historier i den store fortælling.
’De bedste familier’ får min varmeste anbefaling. Det er en roman, der på fineste vis skildrer familie- og arbejdsliv i 1950’erne, den vestjyske tavshedskultur og Cheminovafabrikkens ødelæggelser. Samtidig taler den ind i aktuelle debatter om køn, klasse og klima.