Foto: Sofie Amalie Klougart
Foto: Sofie Amalie Klougart

Kirsten Thorup – Mørket bag dig

06.03.24
Kirsten Thorup er en betydningsfuld samfundskritisk realist.

Med stor sprogbevidsthed skildrer Kirsten Thorup ofte mennesker, der er marginaliseret i samfundet og bryder psykiske og sociale normer. Livets begrænsninger og muligheder og de menneskelige relationer er omdrejningspunkterne i forfatterens romaner, hvor forandring, opbrud og forvandling også er vigtige tematikker.

Kirsten Thorup har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til TV og radio, men hun er især kendt for sine romaner, som har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier.

Hun har i sit forfatterskab bevæget sig fra modernistiske formeksperimenter til realistiske tidsbilleder. Hendes to seneste romaner foregår under Anden Verdenskrig og følger østfrontenken Harriet.

Mørket bag dig

Historien om Harriet fortsætter i romanen 'Mørket bag dig' fra 2023, som er en selvstændig fortsættelse af 'Indtil vanvid, indtil døden'.

Bogen er fortalt med en indre synsvinkel hos den kvindelige hovedperson, der refererer til sig selv som et du. Den tager sin begyndelse i København i januar 1943, hvor Harriet er vendt hjem fra sin rejse til Nazityskland og nu forsøger at stable en tilværelse med sine to drenge på benene i det tyskbesatte Danmark.

Hun forsøger efter bedste evne at være loyal over for sin afdøde mand og store kærlighed, men også at holde sig neutral i forhold til politiske spørgsmål og ikke vælge side i krigen. Men er det overhovedet muligt at indtage en sådan neutral position i en krigssituation? 

 

Blå bog 

  • Født: 9. februar 1942 i Gelsted på Fyn.

  • Uddannelse: Universitetsstudier i engelsk og litteraturvidenskab.

  • Debut: 'Indeni – Udenfor'. Gyldendal, 1967. Digtsamling.

  • Litteraturpriser: Otto Gelsted Prisen,1974, Den Internationale Pegasus Pris, 1979, Kritikerprisen, 1982, De Gyldne Laurbær, 1983, PH-prisen,1985, Søren Gyldendal-prisen, 1987, LO’s Kulturpris, 1988, Bogklubben 12 Bøgers litteraturpris, 1995, Det Danske Akademis Store Pris, 2000, Radioens Romanpris, 2001, BG Banks Litteraturpris, 2004. Nordisk Råds Litteraturpris, 2017.

  • Seneste udgivelse: 'Mørket bag dig'. Gyldendal, 2023. Roman.

'Mørket bag dig' er nomineret til Læsernes Bogpris. Du kan stemme på din favorit ud af de ti nominerede bøger her og samtidig deltage i lodtrækningen om en bogpakke. 

Tak for lån af indhold til Litteratursiden.dk og Forfatterweb.dk

Materialer