Biblioteket Kulturværftet

Biblioteket er midlertidigt lukket, men du kan afhente reserveringer og aflevere
Bibliotekerne i Helsingør Kommune er fortsat midlertidigt lukket, foreløbig til og med d. 5. april.
Det er muligt at hente reserveringer og aflevere mandag - fredag kl. 13-17 ved Røde Plads (Ring på klokken).
Fra og med onsdag d. 9. december, er der lukket på alle bibiotekerne i Helsingør Kommune, som følge af regeringens tiltag mod Covid-19.
Åbningstider - efter d. 5/4-21
Se åbningstiderne nederst på siden. Vi har åbent alle dage undtagen på helligdage, påskelørdag, 1. maj fra kl. 12, Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Se parkeringskort for Helsingør som PDF her.
Stueetagen
I receptionen bliver du meldt ind, låner og afleverer materialer. Her kan du også køber billetter til arrangementer på Kulturværftet. Der står pc'ere, med udsigt ud over havnen, til fri afbenyttelse. Hvis du går forbi sorteringsanlægget (børn synes, at det er sjovt at se kigge på det), kommer du hen til Spisehuset, Kulturværftets café.
1. etage - Børn
Børnebibliotek under festlig ledelse af den 1,5 meter høje Bamse Hansen, som sidder foran sit hus midt i biblioteket. Se også Pansertorsken eller prøv snurretopstolene.
2. etage - Fiktion
Skønlitteratur, film, musik og spil. Her finder du også Dækket, hvor der jævnligt afholdes mindre, intime arrangementer.
3. etage - Fakta
Faglitteratur, aviser, litteratur om Helsingør, slægtsforskning, tidsskrifter og en skøn udsigt over havnen og Kronborg.
Udstillinger
På alle tre etager har vi løbende udstillinger. Vil du også udstille? Læs mere på: Udstil på biblioteket.
Spisehuset
Kulturværftets café er et populært mødested ved biblioteksbesøg. Se åbningstider og menukort.
Kulturværftet
Biblioteket deler hus med Kulturværftet, hvor du kan opleve koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer og møder med erhvervslivet. Her ligger også Værftsmuseet, som fortæller historien om dengang bygningerne husede byens skibsværft (1882-1983) og i 2010 åbnede Kulturværftet som det ser ud i dag. Kulturværftet rummer også to uddannelser. CATCH , der er et kreativt center/uddannelsesmiljø i Helsingør, som arbejder i krydsfeltet mellem kunst og teknologi, og Læreruddannelsen på Uddannelsesstation Helsingør.
Havnen binder Kulturhavn Kronborg sammen, der er et rekreativt og kulturhistorisk byrum med masser af oplevelser på Kronborg Slot, M/S Museet for Søfart, Kulturværftet og Værftshallerne, med Værftets Madmarked der byder på et hav af street food.
Se folderen om Kulturværftet og Kulturhavnen (PDF).
Turistinspiration
Kulturværftet er hjemsted for kommunens Turistinspiration. En del af satsningen er at inspirere turisterne i Helsingør og i Nordsjælland. Her findes standere, hvor kan man finde pjecer og information, der alle handler om Nordsjælland. Der er først og fremmest tale om høflig selvbetjening, men personalet i receptionen hjælper gerne.
Tilbud i øvrigt
- Trådløst netværk (wi-fi) "KV-Publikum"
- IT-café
- Sundhedsplejersker hver tirsdag kl. 10 - 12
- Lån en familiepose - et godt tilbud til den travle børnefamilie
- Studierum og Stilheden
- Advokatvagt
- Print og fotokopi
CVR og EAN
CVR-nummer: 64502018
EAN-nummer: 5790001125066
Adresse
Kontakt
Åbningstider
Uge: 09, 01.03 - 07.03 | Åbningstider |
---|---|
Mandag | 13:00 - 17:00Kun afhentning af reserveringer samt aflevering |
Tirsdag | 13:00 - 17:00Kun afhentning af reserveringer samt aflevering |
Onsdag | 13:00 - 17:00Kun afhentning af reserveringer samt aflevering |
Torsdag | 13:00 - 17:00Kun afhentning af reserveringer samt aflevering |
Fredag | 13:00 - 17:00Kun åbent for telefonen på 49 28 36 20, selve biblioteket er lukket. |
Lørdag | 10:00 - 16:00Kun åbent for telefonen på 49 28 36 20, selve biblioteket er lukket. |
Søndag | 11:00 - 16:00Kun åbent for telefonen på 49 28 36 20, selve biblioteket er lukket. |