Øjenåbnende poesi fra prisvindende digter
Af bibliotekar Sofie Vitalis
Alle bør læse ’Nye Balancer’
Digtsamlingen er bygget op af rå og rørende langdigte, der portrætterer scener fra digterens eget liv med fester, venner, forelskelse – og et synligt handicap.
Hvert digt åbner op for en ny sandhed om, hvordan livet udfolder sig, når man er født med cerebral parese. For selvom handicappet er synligt, er der også barske realiteter, som er usynlige. Digtene blotlægger det usete og former et skriftligt opråb til regeringen, samfundet og læseren.
Poesi med humor og slagkraft
Caspar Erics digte er hverken knudrede eller svære at læse. ’Nye balancer’ er fortalt i et dagligdagssprog og med en fremdrift, der gør det svært at lægge bogen fra sig.
Med humor og lyrisk snilde, inviteres man helt tæt ind i digterens personlige verden, hvor det viser sig at være et dagligt arbejde at passe ind.
Efter ’Nye Balancer’ skal du læse
Hvis du interesserer dig for autofiktiv litteratur, der sætter samfundskritik på dagsordenen, vil du også kunne lide Glenn Bechs klassekampsmanifest ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet’ og Anna Juuls opråb til psykiatrien i romanen ’Superskurk’.
Det kan også være, at du har fået lyst til at udforske endnu flere nye, danske digtere. Her vil jeg anbefale Haidar Ansaris digtsamling ’Institutionaliseret’ og Nanna Storr-Hansens ’Bøgetid’.
