Skilleveje, begær og mysterier på toppen af Citronbjerget
Af bibliotekar Lise-Lotte Truelsen
Arven fra en ukendt koreansk bedstefar
Sui står ved en korsvej i sit liv. Hun har forladt sin mand uden helt at vide hvorfor, og hendes datter er blevet voksen og er fløjet fra reden.
En dag modtager hun et brev om, at hendes ukendte bedstefar er død, og at hun er arving til hans hus og ejendele på Citronbjerget.
Sui øjner chancen for at udforske sine koreanske rødder samtidig med, at hun prøver at finde sig selv efter skilsmissen, som stadig fylder hende med smerte og uforløste spørgsmål. Hun forlader Danmark og flytter på ubestemt tid til Korea.
Kulturclash og overgangsalder
På Citronbjerget møder Sui på godt og ondt en helt anderledes kultur, langt fra den hverdag hun kendte i Danmark. Her forsøger hun at forstå sit ophav, og ikke mindst den afdøde bedstefar, der levede som shaman, hvilket får hende til at se sit liv i nye perspektiver. Måske genfinder hun glæden ved at hjælpe og betyde noget for andre.
I mine øjne er ’Citronbjerget’ en feminin roman, som handler om en kvindes overgangsalder. Om at ville noget andet med sit liv, men egentlig ikke vide hvad. At reflektere over livet, der gik og prøve at finde en ny, meningsfuld vej frem. Historien rummer stort potentiale for personlig udvikling, og derfor tror jeg, at mange læsere vil kunne spejle sig i den.
Eva Tind tegner et smukt og reflekterende portræt af en kvinde i krise. Sproget flyder legende let og det er en dejlig læseoplevelse.
Læs mere i samme genre
Citronbjerget er en selvstændig fortsættelse af ’Ophav’, som udkom i 2019. Så har du mod på mere, er den en oplagt kandidat.
At tage livet op til refleksion er også omdrejningspunktet i Anne Cathrine Bomanns skønne, prisvindende og intense lille roman ’Agathe’. Her møder vi en livstræt psykiater, som udelukkende tæller ned til sin pension, og hvis liv vendes op og ned ved mødet med en ny klient.
Japanske Sayaka Murata skriver også om det stille liv i ’Døgnkioskmennesket’. Hovedpersonen Keiko føler sig anderledes og misforstået, men finder sig til rette i sit job i en døgnkiosk. Det er hendes familie bare ikke tilfredse med. Men hvad vil det sige at være ”normal” og hvem sætter kriterier for hvad der forventes af en?
