Islands sprog og natur er i fare – men i 'Eden' spirer håbet

Af bibliotekar Lise-Lotte Truelsen

CO2-kompensation og skovdyrkning

Lingvisten Alba fratræder sit job på universitet efter en affære med en ung elev. Kort tid forinden døde hendes mor, en berømt islandsk skuespillerinde, og Alba bruger sin arv på at købe et større stykke jord, helt præcist 22 hektarer, en faldefærdig hytte og resterne af et drivhus langt ude på landet.

Planen er at forvandle den golde vulkanske jord til en frodig skov, og hun kaster sig ihærdigt ud i at plante tusinder af små birketræer og sibiriske lærketræer, for at udligne udslippet af CO2 fra hendes flyrejser rundt omkring i verden. Nye mennesker træder ind i hendes liv heriblandt flygtningedrengen, Danyel, som hun tager under sine vinger.

De små hverdagsting og livets store spørgsmål

’Eden’ er en smuk og stille fortælling med store dybder og mange, nuancerede lag. Sproget er let og flydende, ligesom historien, der langsomt kryber ind under læserens hud.
Livet har mange facetter, og alt er evigt under forandring. Den islandske kultur og sprog er truet og dialekter er i fare. Klimaet og naturen spiller en stor rolle i bogen, men de små hverdagsting fylder ligeså meget. 

Mere i samme stil

I udviklingsromanen ’Tres kilo solskin’ af islandske Hallgrímur Helgason, drømmer hovedpersonen Gestur om et bedre liv og kaster sig ud i forskellige jobs. Hans største udfordring bliver dog, da han skal tage sig af et forældreløst barn. En dejlig fortælling om at ville noget andet i livet.

I 'Til verdens ende' møder vi ornitologen Franny Stone. Vi er i fremtiden og klimakrisen er blevet en realitet; mennesket har så godt som udryddet dyrene fra jorden. Franny Stone har én mission, som er at følge de sidste havterner på deres rejse fra Grønland til Antarktis. En gribende og ekstremt aktuel roman.