
Overraskende roman om fire venner fra Georgien
Af bibliotekar Cecilie Riis
Romanen er fængende og fuldstændig fremragende til at holde sin læser ved ilden gennem de små 600-sider. Man kommer helt tæt på de fire venner Dina, Ira, Keto og Nene gennem deres opvækst fra små piger til voksne kvinder.
Afsæt i fotografiudstilling
Romanen fortælles primært gennem Ketos øjne, som vi møder, når hun er en voksen kvinde i 50’erne, hvor hun skal til en fotografiudstilling af hendes afdøde veninde Dina. Her møder hun de to andre kvinder fra fortællingen og gennem deres syn på Dinas fotografier, genovervejer og mindes de, deres barndom og ungdom.
De mindes ligeledes deres levende beskrevne baggård i Tbilisi, den politiske uro og besættelsen af landet. Såvel som en besættelse af hinanden, samt deres veje ud af Georgien eller deres tilbagebleven.
Sporene samles nænsomt
Gennem romanen samles forskellige spor og fremtidig læsning inspireret af ’Det manglende lys’ kan gå mange veje. Er du interesseret i det historiske, er der er en Sovjet og Kaukasus-vej, som du kan gå, hvor man kan grave sig ned i romaner som Georgien-funderede ’Smaragdsliberen’ af Anne-Cathrine Riebnitzsky, ’Persepolis’ af Marjane Sartrapi som foregår under den iransk-islamiske revolution eller ’Morgenrødens land: literær rejse i Grusien’ af Hans Scherfig
Man kan også gå ad erindringssporet, med bøger som ’Årene’ af nobelprisvinderen Annie Ernaux eller ’Austerlitz’ af W.G. Sebald. Begge tager udgangspunkt i fotografier ligesom ’Det manglende lys’.