Cheminovas hemmeligheder afsløres i bedste Matadorstil
Af bibliotekar Annebeth Larsen Møller
Forgiftninger og fortielser
’De bedste familier’ foregår i 1950’erne, hvor giftfabrikken Cheminova flytter til Vestjylland. Her følger man to familier, der bindes sammen gennem fabrikken.
Ingeniøren Jørn og hans kone Karin er tilflyttere fra København, som nu skal tage hul på en ny tilværelse i Lemvig. Arbejderparret Niels og Margrethe drømmer om bedre kår og ser fabrikken som deres redning. De lukker derfor øjnene for de forgiftninger Niels udsættes for på Cheminova. Det er hjerteskærende læsning, men en vigtig historie, der nu er kommet frem i lyset.
En moderne matadorfortælling
Romanen gør mig vred og glad på samme tid. Vred, fordi Cheminova slap så let afsted med at forgifte både miljø og mennesker. Glad, fordi de mennesker jeg har læst om er så levende beskrevet, at jeg har fået dem helt ind under huden. Jeg kender deres drømme og bekymringer, deres forelskelser, venskaber, utroskaber og svigt. Jeg er kommet til at holde af dem.
’De bedste familier’ er blevet kaldt en moderne matadorfortælling, og det forstår jeg godt. Ligesom i Matador formidler romanen et stykke danmarkshistorie og indeholder samtidig mange små historier i den store fortælling.
Læs mere i samme stil
’De bedste familier’ får min varmeste anbefaling. Det er en roman, der på fineste vis skildrer familie- og arbejdsliv i 1950’erne, den vestjyske tavshedskultur og Cheminovafabrikkens ødelæggelser. Samtidig taler den ind i aktuelle debatter om køn, klasse og klima.
’Hvad man ikke ved’ af Anne-Lise Marstrand Jørgensen og ’Rakkerpakhuset’ af Bente Haller er to gode romaner, der ligeledes skildrer familielivet i 1950’ernes Danmark.
Kim Blæsbjerg kan også sammenlignes med forfatterne Jens Smærup Sørensen og Lars Saabye Christensen, hvad angår skrivestil og tematikker – herunder løgne og fortielser i familien. Nedenfor kan du finde endnu flere bøger, der på forskellig vis minder om ’De bedste familier’.
