10 anbefalinger af bøger om hekse og mørk magi
Hekseromaner er fremragende læsestof for voksne. Foto: Ksenia Yakovleva

10 tryllebindende bøger om hekse

31.10.23
Bøger om hekse og hverdagsmagi er populære som aldrig før. Her får du vores bud på de 10 bedste hekseromaner fra de seneste 5 år.

Heksene er genopstået

Hekseskikkelsen er politisk og flammende aktuel i det 21. århundrede. Det har forfattere som Maren Uthaug og Olga Ravn bevist inden for de seneste år, hvor de har givet heksen, som vi kender fra især 1700-tallets gotiske litteratur og fantasygenren, nyt liv i moderne romaner. 

Vores tids heks er stærk og kompleks. Hun rummer vrede såvel som mildhed, og hun er magtfuld som følge af sine magiske og menneskelige evner: en uperfekt rollemodel.

Længslen efter naturen

Romanheksene praktiserer en forbindelse til naturen, som synes tabt i det moderne samfund. De udfører ritualer i skovens dyb, brygger naturmedicin fra planter og samler kræfter i fuldmånens lys. Magien er mere naturlig end overnaturlig, hvilket kan forstås som et udtryk for en ung forfattergenerations reaktion på en tid med tiltagende klimaforandringer.

Kvinder uden mænd 

I Maren Uthaugs ’11%’ følger vi 4 hekse, der lever i en postapokalyptisk verden (næsten) uden mænd. Dem, der er tilbage lever indespærrede i avlscentre til kvindernes benyttelse.
København er gået til grunde i fortidens klimakatastrofer og flere hundrede år senere har heksene opbygget et nyt samfund i pagt med naturen. Patriarkatet er for længst nedlagt og heksenes tro bygger på et respektfuldt forhold til Moder Jord. Dog ulmer dobbeltmoralen under den harmoniske overflade.

Det okkulte bobler løs i den ny skønlitteratur, og vi kan varmt anbefale at lade sig fortrylle af bøgerne.

Materialer