""

Sebastian Lynggaard (DK)

26.07.23
Sebastian Lynggaard er forfatter, debattør og meme-mager.

Kan man blive populær ved anonymt at poste memes af nuttede dyr på pastelfarvet baggrund på Instagram?
Ja.
Kan man blive kastet bagover af al det misogyne mudder, som særligt mænd, der går ud fra at profilen er lavet af en kvinde, skovler ind i ens indbakke, hvis man på samme anonyme profil fx begynder at lade de nuttede dyr kommentere MeToo?
Også ja.

Sebastian Lynggaard stod i 2021 frem som afsenderen på Instagram-profilen Herlige Svend, som i dag har knap 90.000 følgere, og i bogen 'Mandsforræder – vores vrede, ansvar og potentiale' skriver han humoristisk og skarpt om manderoller, om mænds forventninger til hinanden og hvorfor det egentlig er, at mænd bliver så vrede. 

Danske Sebastian Lynggaard og norske Geir Gulliksen mødes til en samtale under titlen 'HEY, MAND' om, hvorfor det kan føles umuligt at gå på gaden i regnen med en lille rød paraply, om skam og vrede, forventninger og om frirummet for den moderne mand.

Materialer