Foto: Albert Sanvig

Asta Oliva Nordenhof

30.08.23
Asta Olivia Nordenhof gæster NORD med sin længe ventede roman Djævlebogen –  en del af den romanføljeton, som er blevet kaldt "et af 2020’ernes mest ambitiøse litterære projekter".

'Djævlebogen' er en roman om kærlighed i kapitalismens tid og en erotisk gyser om forretningsmænd – og djævlen. 

Her fortsætter Asta Olivia Nordenhof sit storstilede romanprojekt, der har tragedien på Scandinavian Star som gennemgående omdrejningspunkt. 

For den første roman, 'Penge på Lommen', blev hun tildelt European Union Prize for Literature samt P.O. Enquist-prisen, hvor motiveringen bl.a. lød: ”Ved at sætte menneskets og kærlighedens livsvilkår op mod kapitalismens nådesløshed og kyniske mekanismer skriver hun sig ind i en både klassisk og samtidig tradition (…) Et nationalt traume er klangbunden for hendes roman, og forfatteren brillerer i skildringen af nære, menneskelige relationer.”

Også 'Djævlebogen' (2023) er udkommet til en strålende modtagelse og er bl.a. blevet karakteriseret som ”utopisk, revolutionær kærlighedspoesi” og ”et charmerende og overskudsagtigt opgør med kapitalismen og patriarkatet.”


ASTA OLIVIA NORDENHOF (DK) (f. 1988) debuterede i 2011 med 'Et ansigt til Emily'. Hun fik sit gennembrud med digtsamlingen 'det nemme og det ensomme' fra 2013, der blev tildelt Montanas Litteraturpris. I 2020 udkom hendes første roman, 'Penge på lommen'.

""

Asta Olivia Nordenhof gæster NORD Special fredag d. 15. september.
Arrangementet kræver særskilt billet, som kan købes her

Tags
Materialer