Eartha Kitt

11.06.20
Født på en bomuldsplantage i sydstaterne med ukendt far: Eartha Kitt havde mange udfordringer fra barnsben. Heldigvis havde hun talent for sang og skuespil.

af musikbibliotekar Daniel Bøtcher


Sange, jeg vil anbefale mest

C’Est Si Bon
I Want to Be Evil
Santa Baby
Somebody Bad Stole De Wedding Bell
Mink Shmink
Apres Moi
The Heel
Looking for a Boy
Nothin’ For Christmas
Yomme, Yomme
I’d Rather Be Burned as a Witch
It’s so Nice to have a Man Around the House.

Eartha Kitt, I want to be evil

Den amerikanske sanger, skuespiller og danser Eartha Kitt blev født i 1927 i South Carolina, på en bomuldsplantage i sydstaterne.

Hendes mor Mamie Keith, var halvt Cherokeeindianer og halvt afroamerikaner. Hendes far ved man ikke meget om, men der er noget der tyder på, at Eartha Kitt er resultatet af en voldtægt begået af en af den hvide plantageejerens sønner. Dette gav Eartha nogle tidlige problemer i forhold til hendes hudfarve. Hun var for sort til at være hvid og for lys til at være sort. Eartha Kitt har ifølge bookletten, som ligger ved cd’en, selv udtalt ”Rejected, ejected, dejected, used, accused, abused.”

Tidligt blev Eartha Kitt sendt til New York for at bo hos en tante i Harlem, hvor hun kom til optagelse i Katherine Dunhams dansekompagni i 1943. Hun arbejdede i dette kompagni til 1948. Der blev lagt mærke til Eartha fra forskellige sider, primært på grund af hendes særegne måde at synge på og hendes specielle stemme. Stemmen er både piget og mørk sexet, krydret yderligere med en knurrende vibrato.

Denne stemme banede vejen for Kitt, der i starten af 1950’erne indspillede flere af de hits, hun er mest kendt for og nærmest er blevet hendes signatur:  ’C'est si bon’, ’Just an Old Fashioned Girl’, ’Mink, Schmink', 'I Want to Be Evil’ og ’Santa Baby’. Eartha Kitt kunne mange forskellige sprog og var interesseret i forskellige kulturers sange, så hun indspillede blandt andet tyrkiske sange, muligvis på grund af et tilhørsforhold til europæiske kabaretselskaber.


Eartha blev af datidens enfant terrible i amerikansk film og teater, filminstruktøren Orson Welles kaldt:’ The most exciting woman in the world.’ Det resulterede i en del spekulationer om, hvorvidt han og Eartha Kitt mon havde et seksuelt forhold til hinanden, noget Kitt benægtede. Hun medvirkede under alle omstændigheder i Wells’ s teateropsætning af Dr. Faust fra 1950, hvor hun spillede den mytologiske femme fatal, Hellen af Troja.

I resten af 50’erne indspillede Eartha Kitt flere af de sange, der er materialet på cd-opsamlingen,’ I want to be evil – the wicked Eartha Kitt’. I 1960’erne havde hun et stort comeback med sin rolle som superskurken Catwoman i Batman TV-serien. Den campede og kulørte serie, der var inspireret af pop art bevægelsen, passede Eartha som hånd i handske, hendes stemme var perfekt til Catwoman, der både virkede ondskabsfuld og forførende på Batman, i sit forsøg på at begå den ”puurrrrrrfeeect crime.”

Sidst i 60’erne kastede Ertha Kitt sig over antikrigsaktivisme og kom i forskellige problemer der mere eller mindre gjorde hende arbejdsløs til omkring slutningen af 70erne – hvor hun havde nogle discohits.

Eartha Kitt var også tidlig aktivist og forkæmper for LGBT-rettigheder. Hun døde i 2008.

Hvis man vil stifte yderligere bekendtskab med Eartha Kitt, vil jeg anbefale at man søger på hende på Youtube. Der ligger mange fantastiske tv-optagelser med ’That Bad, baaad Eartha’. Hun er en ligeså god en performer, som hun er sanger, en sand multikunstner. Nutidens feministiske popstjerner skylder hende meget.

Cd-opsamlingen, 'I Want to Be Evil – The Wicked Eartha Kitt'

På denne opsamling bliver man som lytter suget ind i en verden af tvivlsom moral og sort humor, alt sammen leveret med en mesterlig forståelse af teksternes indhold. Man kan her tale om skræddersyet tekstmateriale, hvor musikken fremstår som et stemnings skabende bagtapet. Det er fint spillet, alt sammen i den lettere ende. Jazzinfluerede kabaretmusik, skabt til at underholde datidens store hvide amerikanske middelklasse.

Det er underholdende, sjov musik, med masser nostalgisk stemning i. Men det skal først og fremmest høres på grund af den fantastiske, forførende fortolker, som Eartha Kitt var. Hver sang bliver opført som små skuespil (lystspil) med Eartha som fortælleren, der egentligt ikke er så interesseret i at finde kærligheden, men hellere vil have mandens penge eller bare være ond for ondskabens skyld. Dette lyder måske lidt usympatisk, men det er både sjovt og tankevækkende.

Denne artikel var Månedens Musik, juni 2018.

Flere musikartikler af Daniel Bøtcher

Tags