Biografier er en populær genre i Helsingør Kommune
Biografier med medrivende fortællinger, man kan spejle sig i, er populære blandt lånerne

Året der gik: Interesse for berigende biografier og en helt særlig mormor

30.11.23
Året går på hæld, og Helsingør Kommunes Biblioteker gør status over, hvad der hittede hos læserne i 2023.

En overraksende højdespringer fra fortiden

Det går aldrig af mode at læse Tove Ditlevsen. I 2023 er det dog ikke bøger skrevet af, men om Tove Ditlevsen, der hitter. I den tidlige sommer udkom Lise Munk Thygesen med biografien ’Tove Ditlevsen var min mormor’. En bog, der set fra barnebarnets perspektiv fortæller om moderen Helle og hendes mor Tove, der har kæmpet for deres liv og frihed med psykiske lidelser og misbrug truende tæt på.

Bogen afgør én gang for alle hvilke sandheder, der ligger bag rygterne om Toves eksmand Victor Andreasen og hans overgreb på Helle. ’Tove Ditlevsen var min mormor’ er en af de mest efterspurgte biografier i 2023 på kommunens biblioteker. Hele 105 lånere har stået i kø til at læse den, og 96 har allerede lånt den med hjem. Således ligger den nummer fem på listen over årets mest læste biografier på trods af, at den udkom sent på året.

Tove Ditlevsen gør comeback hos læserne

Ønsker du at læse eller genlæse ’Tove Ditlevsen var min mormor’, kan du finde den på de store udstillingsborde på bibliotekerne under titlen Fik du læst. 

Vidste du, at der udkom hele tre biografier om Tove Ditlevsen i 2023?
Læs også ’Tove Ditlevsen i billeder’ og ’Jeg holder skam kæft med meget

 

Top otte mest udlånte biografier

  1. 'Spionchefen' –Lars Findsen
  2. 'Store Kongensgade 23' – Søren Ulrik Thomsen
  3. 'Mit Abruzzo' – Per Petterson
  4. 'Rerserven' – Prins Harry hertug af Sussex
  5. 'Tove Ditlevsen var min mormor' – Lise Munk Thygesen
  6.  'August og Marie' – Hanne Sindbæk 
  7. 'Mors Dreng' – Adrian Hughes
  8. 'Jeg er her jo: kald mig aldrig Tønder-pigen igen' – Zandra Alex Berthelsen

Bemærk: Oversigt over udlån og reservationer gælder fra januar 2023 til og med november 2023.

Materialer