Remar.dk
Remar.dk

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
60 kr.
Lokalitet
Salen
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Morten Remar - fra hitmager til krimiforfatter

03.10.24
Kom i godt selskab med musiker og krimiforfatter Morten Remar.

Morten Remar fortæller om sin omtumlede barndom, de vilde år med Back to Back, flytningen til Viborg - og hvorfor han fik lyst til at skrive om at slå folk ihjel.

Forfatterdrømmen

Morten Remar indvier publikum i, hvordan en gammel forfatterdrøm er blevet til virkelighed - en proces han sammenligner med at bestige Mount Everest uden at have erfaring som bjergbestiger.

Nu, tre år efter debuten og med fire bøger bag sig, tør han godt kalde sig forfatter.

Morten Remar holder ikke kortene tæt til kroppen, og publikum får lov at komme bag om forfatteren, bøgerne og skriveprocessen. Vi kommer også til at høre om Mortens opvækst og historier fra hans mere end 35 år som musiker og sangskriver.

Hvad skete der fx på Montmartre i København en mørk fredag aften i 1991, der reddede Morten Remar og hans band, Back to Back, fra en kæmpe skandale?

Stjal Morten Remar, ’Jonathan’-melodien fra Prince?

Hvad var det med Irving Berlins gamle kontor og Phil Collins i New York?

Og er Morten Remars debutkrimi ’Amok’ fra 2016 noget, der er sket i virkeligheden?

Læs mere på Lokal Forfatterweb

Du kan læse mere om Morten Remar på Lokal Forfatterweb, som du finder ved at følge linket herefter: Lokal Forfatterweb.

Praktiske oplysninger

Billetpris: 60 kr.

Billetter kan købes via billetlink, billetten.dk eller på biblioteket.

Arrangementet foregår i Salen.

Foto: Remar.dk

Materialer