Illustration af Craig Frank
Illustration af Craig Frank

Craig Frank tegner true crime-fortælling

08.01.24
Sidst den lokale tegner og forfatter, Craig Frank, udgav en graphic novel, ’Cool Valley’, var emnet hans egen barndom i USA. Nu har han sammen med forfatteren Troels Rasmussen skabt en ny, vellykket graphic novel ud fra den autentiske historie om mordet på en 18-årig gymnasieelev tilbage i 1990.

’Dødens signatur – karnevalsmordet’ hedder bogen, og den handler om det meget omtalte drab på Anne Stine Geisler i sommeren 1990 i Teglgårdstræde i København, et chokerende grufuldt drab, der den dag i dag stadig ikke er opklaret.

På trods af temaets alvor og gru har de to forfattere formået at lave en både spændende og respektfuld fortælling, som er værd at dykke ned i.

Streg og farvevalg understreger alvoren

Craig Frank har sin egen tegnestil og holder sig som regel til en ret begrænset farvepalette. I ’Cool Valley’ var det grøn, som den skov han tilbragte så mange timer i som barn.

I ’Dødens signatur’ er det forskellige gråblå nuancer, der matcher storbyens anonymitet. Det dystre farvevalg giver en stærk følelse af melankoli.

 

Begge graphic novels kan naturligvis lånes på biblioteket.

Læs mere om Craig Frank på Lokal Forfatterweb.

Materialer