Tre former for krimier du kan læse til Halloween
Gå Halloween i møde med en god krimi

Kriblende krimier i mørket

18.10.23
Er du klar til at omfavne mørket og svælge i blodige mord og dystre mysterier? Her er vores bedste anbefalinger til kriblende krimilæsning omkring Halloween.

Det drypper med blod

Er der én slags bøger, der skriger Halloween, er det de blodige krimier med brutale mord, sygelige lemlæstelser og makabre motiver. Det er ikke bøger for sarte sjæle, eller læsere der gerne vil bevare en rolig nattesøvn. Når du har læst de her krimier, vil du sandsynligvis opleve at gå og kigge dig over skulderen en ekstra gang. 

Tør du at åbne op for de klamme krimier? 

Stemmer fra det hinsides

Ikke alle mord kan opklares af de levende. Og ikke alle lig forbliver i graven.

I disse krimier besnæres mordere såvel som efterforskere af okkulte kræfter og stemmer fra fortiden. Nogle sager må opklares i direkte forbindelse med det overnaturlige, mens andre udfolder sig i lyset af hemmelige broderskaber med mørke ritualer. Det spøger i mordgåderne og grænsen mellem virkelighed og overtro er porøs.

Hyggekrimi på sofaen

Hvis du får lige lovlig flossede nerver af de ovenstående titler, kan de dulmes igen med en god hyggekrimi. Disse krimier tager sig tid til at dyrke persongalleriet, de romantiske relationer og mordsagens ofte billedskønne omgivelser – altså når det ikke er det medrivende mordmysterium, der er i centrum.

Vi anbefaler stjerneforfatteren Lucinda Rileys ’Mord på kostskolen’, som danner ramme for et absolut tilfredsstillende kriminalmysterium og giver læseren et helt særligt indblik i den engelske kostskoletradition med alt, hvad den indebærer af godt og ondt. 

Tags