Rytmisk lytteklub om Rolling Stones del 2
Vi dykker ned i bibliotekets skatkammer af guld fra det 20. århundredes musikhistorie. Der vil blive lyttet på de mange bokssæt fra bibliotekets gemmer, og musikbibliotekar Daniel Bøtcher vil kommentere på de valgte numre undervejs.
Temaet vil skifte fra gang til gang, men altid med store kunstnere inden for genrerne klassisk rock, pop og jazz som omdrejningspunkt.
Rolling Stones - bandet i 1970'erne
The Rolling Stones udgav sidste år deres meget roste 31. studiealbum `Hackney Diamonds`.
Der findes efterhånden så mange fede numre med The Rolling Stones, at vi har valgt at afholde hele to lytteklubber om det legendariske band i løbet af foråret.
Den anden af forårets lytteklubber om The Rolling Stones vil især komme til at handle om bandet i 1970’erne og desuden have nedslag i karrieren op til det nye album ’Hackney Diamonds’.
Hvad skal vi høre
Vi skal i denne omgang høre numre som ’Wild Horses’, ’Tumbling Dice’ og ’Beast of Burden’.
Praktiske oplysninger
Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.