Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Rytmisk lytteklub om Rolling Stones del 1

07.03.24
Denne lytteklub er til dig, som elsker klassisk rock, pop og jazz.

Vi dykker ned i bibliotekets skatkammer af guld fra det 20. århundredes musikhistorie. Der vil blive lyttet på de mange bokssæt fra bibliotekets gemmer, og musikbibliotekar Daniel Bøtcher vil kommentere på de valgte numre undervejs. 

Temaet vil skifte fra gang til gang, men altid med store kunstnere inden for genrerne klassisk rock, pop og jazz som omdrejningspunkt.

Rolling Stones - de tidlige år

The Rolling Stones udgav sidste år deres meget roste 31. studiealbum `Hackney Diamonds`. 

Der findes efterhånden så mange fede numre med The Rolling Stones, at vi har valgt at afholde hele to lytteklubber om det legendariske band i løbet af foråret. 

Den første kommer til at handle om de tidlige år i bandets karriere. 

The Rolling Stones blev dannet i London i 1962, hvor de i starten udelukkende spillede covers af gamle bluesnumre. Mick Jagger og Keith Richards begyndte dog tidligt at skrive sange sammen og står bag nogle af de mest elskede sange i musikhistorien. 

Hvad skal vi høre

Vi skal høre nogle af deres tidlige bluescovers og de første af deres egne tidlige hits. Forvent numre som ‘Not Fade Away’, ‘Tell Me’, ‘Little Red Rooster’, ‘Get Off Of My Cloud’ og ‘(I Can't Get No) Satisfaction’.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Dækket, 2. etage.