Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:15
Pris
100 kr.
Lokalitet
Kulturværftet, Lille Scene
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Film & litteratur: ’Meter i sekundet’

27.09.23
Når litteraturen går til filmen.

En række af de seneste års mest læste romaner er blevet til storfilm. I serien film & litteratur kan du opleve en perlerække af dem med introduktion af de kunstnere, der står bag.

Stine Pilgaards prisbelønnede roman ’Meter i sekundet’ blev en sensation, da den udkom i maj 2020 og har til dato solgt over 150.000 eksemplarer, ligesom den også modtog boghandlerprisen De Gyldne Laurbær.

Filmversionen af den moderne komedie om tilhørsforhold og fællesskaber havde premiere i år og er instrueret af Hella Joof.

På lærredet er et stjernespækket skuespillerhold. I den altdominerende hovedrolle er Sofie Torp.

Introduktion ved Sofie Torp

Sofie Torp er en af nyere dansk films markante skuespillere.

Hun er uddannet på Den Danske Scenekunstskole i København i 2016, og har lige siden medvirket i en række store danske spillefilm som ’Ser du månen, Daniel’, Jussi Adler Olsen-filmatiseringen ’Marco-effekten’ og ’Lykkelige omstændigheder’.

Hun har allerede modtaget en række store priser for sine skuespilpræstationer. Ud over at være den bærende part i filmatisering af ’Meter i sekundet’, har Sofie Torp også indlæst bogen på lyd. Mød Sofie Torp, når hun introducerer filmen og fortæller om forholdet mellem litteratur og film.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Lille Scene.

Tilmelding på kuto.dk eller på biblioteket.

Arrangementet er et samarbejde mellem Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet.

 

Materialer