"Jo større jeg følte mig, jo større var også min begrænsning". Den konklusion når hovedpersonen eller hans overjeg frem til, da han pludselig indser meningsløsheden i sin stræben. Ved starten af denne danske debutroman er Thorsten Madsen ansat på et internationalt reklamebureau. Han har svært ved at få fart på karrieren, bliver mobbet af chefen, patroniseret af sin far der ikke vil være kunde i sønnens firma, har det svært med damer og bekymrer sig om sin begyndende skaldethed. Kort sagt en bedrøvelig skikkelse. Det prøver han desperat at kompensere for ved at lade sig styre af sin indre karrieremand, der her bliver kaldt hans ego. Under daglige opgør med sig selv lytter han til egoets ambitiøse, aggressive og misantropiske råd, indtil hulheden mod romanens slutning bliver åbenlys for ham. En moderne men ikke særlig vellykket skildring af kontorlivets kedsomhed, som jeg tror, der skal en god reklamekampagne til for at gøre læserne interesseret i. Læsningen forvirres til dels af en udbredt brug af metaforer, der virker mere kuriøse end præcise og understreger i det hele taget den sproglige usikkerhed, der præger hele romanen