Digte
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret
Sprog
dansk
Originaltitel
Poeta en Nueva York
ISBN
8798028650
Omfang
56 sider
Forlag
Husets Forlag
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Den posthume digtsamling Poeta en Nueva York (1940) - nu på dansk som Digter i New York - er et af den store, andalusiske digter Federico García Lorcas vanskeligst tilgængelige arbejder. Dets baggrund er Lorcas møde med USA og storby-helvedet 1929-30 - altså under depressionen; et møde så chokerende smerteligt for denne sigøjnernes, olivenmarkernes og drømmenes digter, at det krænger hans ellers så afbalancerede og formfuldendte udtryksmåde ud i vild surrealisme. Nogle holdepunkter er der dog, mens man som læser hvirvler rundt i disse lange sprængte tekster: først og fremmest - som skitseret - selve konfrontationen, dernæst visionerne af det amerikanske storby-helvedes undergang, og endelig troen på en ny livsdygtig tid båret frem af de undertrykte: negrene med "rasende blod under huden". - Selvfølgelig er det umuligt at få hele Lorca med over fra spansk til dansk. Bedst ville det være med en gendigtning og ikke, som her, med en temmelig direkte oversættelse - ved Peter Lau. Indimellem bliver det danske pinligt, men alligevel må det arbejde der er gjort kaldes for hæderligt. Og alene initiativet er bestemt bemærkelsesværdigt i disse markedstilpassede udgivelses-tider. Nogle meget sort/hvide illustrationer af Poul Allan klæder teksten godt