Låneregler

tir, 15-03-2016 11:30

Hvis du vil låne, skal du først registreres som bruger.
Læs her, hvordan du bliver meldt ind, om lånetider og hvad der sker, hvis du afleverer for sent.
 

Indmeldelse

Du kan oprette dig som bruger med NemID eller ved personlig henvendelse på biblioteket. Børn og unge under 15 år kan blive oprettet som brugere, når en forælder/værge har udfyldt og underskrevet en indmeldelsesblanket.
 

Indmeldelse med NemID

Alle over 15 år kan oprette sig med NemID. Vælg boksen ”Opret dig som bruger” under ”Log på” på forsiden. Herefter kan du bruge sundhedskortet som lånerkort sammen med en firecifret pinkode, som du selv vælger.
 

Indmeldelse på biblioteket

Alle over 15 år kan møde personligt op for at blive indmeldt på biblioteket. Medbring gyldig legitimation - sundhedskort (sygesikringskortet), kørekort, pas eller dåbsattest. Herefter kan du bruge sundhedskortet som lånerkort sammen med en firecifret pinkode, som du selv vælger.
 

Børn og unge under 15 år

For børn og unge under 15 år kræves, at en forælder/værge udfylder og underskriver en indmeldelsesblanket. Husk at medbringe barnets sundhedskort. Børn under 15 år kan få udstedt et lånerkort. Voksne over 15 år må ikke benytte børnelånerkortet til lån af voksenmaterialer.
 

Pinkode

Med pinkoden kan du nemt og hurtigt låne, forny og bestille materialer via denne hjemmeside eller på biblioteket. 
 

Hvis du har glemt din pinkode

Det er vigtigt, at du selv husker din pinkode. På biblioteket kan vi ikke se din pinkode, fordi den er krypteret af sikkerhedsgrunde. Skulle det ske, at du glemmer din pinkode, kan du logge dig på helsbib.dk med dit NemID. Under "Min side", skal du vælge "Brugerprofil". Her kan du ændre din pinkode. Pinkoden skal bestå af fire tal. Husk at gemme.
Du kan også møde personligt op på dit bibliotek for at få oprettet en ny pinkode. Du skal selv vælge og selv indtaste pinkoden, så kun du kender den. Husk at medbringe gyldig billedlegitimation.
 

Opgiv din e-mailadresse/mobilnummer og få vigtige beskeder fra os

Du skal oplyse din e-mailadresse/mobilnummer for at kunne låne på biblioteket. På e-mail/sms sender vi besked om:
  • reserveringer klar til afhentning
  • påmindelse tre dage før du skal aflevere
  • påmindelse tre dage før du skal afhente reserveret materiale
  • hjemkaldelser

Digital post

Biblioteket sender regninger til din digitale postkasse medmindre du har fået permanent eller midlertidig fritagelse for Digital Post. Børn og unge under 15 år modtager regninger pr. brev.


Forny dine lån på sms

Hvis du har oplyst dit mobilnummer er du tilmeldt vores sms-service. Når du får en sms fra 1910 med påmindelse om at aflevere,  kan du  forsøge at forny alle dine lån ved besvare sms'en med HKB FORNY ALLE og afvente svar.
 

Du er selv ansvarlig

Sundhedskortet/lånerkortet er personligt, og du er ansvarlig for det materiale, der er lånt på det.
 

Husk at ændre adresse

Biblioteket modtager ikke automatisk besked om, at du er flyttet, så husk at informere biblioteket, når du ændrer adresse eller andre kontaktoplysninger. Du kan ændre e-mailadresse, mobilnummer og pinkode på din egen side, når du har logget dig ind.
 

Lånetid

Lånetiden er normalt 31 dage. Lånetiden fremgår af din kvittering. Læs mere om lånetider.
 

Når du skal aflevere

Du kan se på din udlånskvittering, hvornår materialet skal afleveres. Når du afleverer, får du også en kvittering. Den er din dokumentation for, at materialet er afleveret. Du kan se en oversigt over dine aktuelle lån, bestillinger og reserveringer ved at logge ind her på hjemmesiden.
 

Du skal betale et gebyr, hvis du ikke afleverer til tiden

Læs om størrelsen af gebyret under Gebyrer. Du kan betale gebyr over nettet. Læs, hvordan du gør.
 

Erstatning

Hvis materialerne bliver ødelagt eller væk, skal du erstatte dem.  Kommer materialet til veje igen indenfor 3 måneder i ubeskadiget stand, refunderer vi erstatningsbeløbet, hvis du kan forevise kvittering. Læs mere om erstatning.
 

Ansvar

Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på brugerens eget udstyr i forbindelse med benyttelse af materialer som er lånt med hjem.
 

Udelukkelse

Du kan blive udelukket fra at låne på biblioteket, hvis
  • du skylder mere end 250 kr. i gebyrer
  • lånte materialer gentagne gange ikke bliver afleveret
  • du afleverer materialer i beskadiget stand.
Skyldige beløb kan overgå til inkasso, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.  Når hele det skyldige beløb er betalt (på én gang) kan du begynde at låne igen. 
 

Du får besked, før du mister låneretten

Vi sender dig besked otte dage, før du mister låneretten. Du får beskeden i din e-Boks eller pr. brev, hvis du er fritaget for at modtage digital post. Når du har betalt hele det skyldige beløb, kan du begynde at låne igen.
 

Særligt for institutioner

Det er en god ide, at institutioner og skoler har deres eget lånerkort. Læs mere om institutionslånerkort
 

Privatlivspolitik og databeskyttelse 

Biblioteket overholder bestemmelserne i databeskyttelsesloven.
 

Øvrige regler

Se også