Læse

Det læser Olav Hergel

Læse Af: Biblioteket 2. Sep 2015 0 kommentarer
Tags: 
Lige nu står den bl.a. på Karl Ove Knausgaard

Hvilken bog ligger på dit natbord lige nu?

Lige nu ligger Karl Ove Knausgaards ”Min kamp” nummer seks på mit bord. Det går lidt langsomt med at læse den. Etteren gik stærkt, nummer to lidt langsommere og så stoppede jeg. Nu tager jeg sjette bog, fordi det er den sidste og fordi den skulle være hamrende god. Jeg læser den også lidt for at se, hvordan han håndterer berømmelsen.
 

Hvad er den værste bog, du har læst?

Jeg læser aldrig dårlige bøger til ende. Jeg begynder på en del krimier, men lægger dem væk. På nær Jesper Steins. De er fremragende og han er efter min opfattelse den bedst skrivende nulevende danske forfatter. Men igen. Så mange af de andre kender jeg heller ikke.
 

Hvilken bog, ville du ønske at alle ville læse?

”Flygtningen”, ”Indvandreren” og ”Vi blev onde”. For det er de tre bøger, jeg selv har skrevet. Mine egne yndlingsbøger er ”Lykke Per” af Henrik Pontoppidan og ”Buddenbrooks” af Thomas Mann. Jeg læste dem, da jeg var teenager og nu har jeg læst dem igen. Det er den slags store romaner, der ikke skrives i dag. De er vidunderligt skrevet, personerne fremstår som levende mennesker i deres tid og så er de på sin vis elitære fordi de er så begavede, men også folkelige og let læste. 
 

Er der en bog, du praler af at have læst, men som du ikke er kommet igennem?

Nej. Jeg er fem gange i mit liv begyndt på ”Forbrydelse og Straf” af Dostojevskij, men er aldrig kommet videre end til begyndelsen, fordi jeg ikke magter en hovedperson, der begår et mord. Jeg skal have en vis sympati for min hovedperson.
 
Olav Hergel bor i Espergærde, er journalist på Politiken og forfatter til en række bøger. Han har modtaget Cavlingprisen for en række artikler om flygtninge og flygtningebørn på danske asylcentre. 

Se, hvad andre kendte Helsingør-ansigter læser eller lytter til

Tilføj kommentar

Materialer: