Oplev

Se udstillingen fra 3. juni – 23. juni 2019
På Espergærde Bibliotek

Udstilling: Grydemoseskolen Team V udstiller på Espergærde Bibliotek

Oplev Af: Biblioteket 3. Jun 2019 0 kommentarer
For fjerde år i træk har Helsingør Kommunes specialskole på Grydemoseskolen og Louisiana gennemført et kunstsamarbejde i maj måned. Fra d. 3.-23. juni.

I år har samarbejdet taget udgangspunkt i den schweiziske kunstner Pipilotti Rists udstilling på Louisiana.

Skolens medarbejdere har på en workshop inden kunstugen fået inspiration af Louisianas kunstformidlere til arbejdet med eleverne. Workshop og besøg på Louisiana har givet ideer til at prøve mange ting af i kunstarbejdet i lyset af Pipilotti Rists univers.

Eleverne har ligesom Pipilotti Rist lavet videooptagelser af natur, farver og blomster der bruges på utraditionelle måder. De har ligget i en seng ude i naturen og filmet himmel og planter, lavet store abstrakte malerier med masser af farver, dekoreret et rum helt i hvidt og lavet en frise med hvert barns portræt med baggrund i Pipilottis farveunivers.

En del af værkerne udstilles i børneafdelingen på Espergærde bibliotek i perioden 3. til 23. juni.

Tilføj kommentar