Oplev

Se udstillingen på Espergærde Bibliotek i perioden 1. - 30. marts.

Ægtepar udstiller på Espergærde Bibliotek

Oplev Af: Biblioteket 21. Feb 2019 0 kommentarer
I marts måned udstiller maleren Kirsten Vang og trædrejeren Børge Weis deres værker i forhallen på Espergærde Bibliotek.

Kirsten er født i Helsingør. Hun arbejdede med undervisning på specialskole. I dag er hun pensionist og har tid til at dyrke sin mangeårige interesse for at male. Hun er med i Espergærde Malergruppe, der mødes på Egegården. Ellers maler hun hjemme i sit atelier. Hendes billeder skal udtrykke glæde over alt det der er om os i naturen.


Ægteparret bor sammen i Børges barndomshjem i Kvistgård. Børge var forstander på Højvangen i Espergærde. Nu er han pensionist med tid til trædrejning på værkstedet i hjemmet og i Snekkersten Husflidsforening. Som mange trædrejere sætter han pris på træ med knaster, råd og andre ”finurligheder”.


Kirsten og Børge afholder fernisering fredag 1. marts kl 16, hvor alle er velkomne.

Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid 1. til 30. marts 2019.

Tilføj kommentar

Materialer: