Dyst! Danmarks nye GRATIS quiz app - Officiel trailer

Dyst! Et nyt app-spil om Danmarks historie

Spil Af: Biblioteket 2. Nov 2017 0 kommentarer
Danmarks nye gratis quizspil med spørgsmål om kongelige, kendisser, popkultur, krig og en særlig kategori om netop din ungdom blandt meget andet. App-spillet hedder Dyst!

Dyst! Er et spil til både Android- og iOS-telefoner og -tablets. I spillet kan du dyste online på kløgt og strategi med venner, familie og andre danskere. Bag det hele står historikere og spiludviklere i MegaNørd. Spillet bliver udgivet i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag og er støttet af A.P. Møller Fonden. Spillet er således ganske gratis.

Historien skal være danskernes legeplads

Søren Hein Rasmussen er tidligere historielektor ved Aarhus Universitet, men har nu lagt universitetet bag sig til fordel for MegaNørd. Han er en central del af holdet bag Dyst! Søren Hein Rasmussen har forfattet en lang række af spørgsmålene i spillet. Flere hundrede danskere har testet spillet, og han kan se, at historien bliver tilgængelig på tværs af generationer i Kraft af Dyst!

100 danmarkshistorier til danskerne

Dyst! udkommer sammen med en af danmarkshistoriens største bogserier 100 danmarkshistorier. 100 bøger på 100 billedrige sider til 100 kroner stykket. Et bogkoncept, som i format og tankegang bygger videre på Aarhus Universitetsforlags nuværende store successerie Tænkepauser.

”Bøgerne giver ikke folk Danmarkshistorien med stort D. Den er der mange andre, der vil tage patent på. Projektet slipper 100 danmarkshistorier fri, som på en eller anden måde har fået stor betydning for vores liv i dag. Quizspillet Dyst! kan være en appetitvækker til at dykke ned i bøgernes overraskende fortællinger, men bøgerne giver omvendt også viden, man kan bruge i spillet. Det er med at komme i gang før naboen,” udtaler Søren Hein Rasmussen.

Tilføj kommentar

Materialer: