Mor der tysser på en lille baby
Mor og baby. Foto: Zach Lucero, Unsplash

Ubehaget ved at være mor

14.06.22
De er mødre – eller vil være det – og de er forfattere. En ny litterær trend blev født for godt fem år siden: Moderskabslitteraturen.

Af Cecilie Riis, bibliotekar 

Ambivalens

Mødres kroppe, mentale velvære, forhold til deres børn og partnere cementerer dagens moderrolle. Det centrale er ubehaget og ambivalens ved den nye rolle som mor. Det har vi ikke set siden 1970’erne. Dengang gik det under den udskældte term Kvindelivslitteratur. Moderskabslitteraturen er en del af en større bevægelse, hvor litteraturen sætter fokus på det private, og det som ikke fremstår rosenrødt, blandt andet emner som seksualitet, kønsidentitet, psykisk sygdom og andre tabuiserede følelser.

Debat om moderskab og forhold på sygehusene

Bølgen er ikke som sådan ny, men intensiteten og antallet af bøger om at være mor (og far) er steget en hel del de senere år. For eksempel udkom Olga Ravns 'Mit arbejde' i efteråret 2020, og her satte hun psykisk sårbarhed, mødrenes rolle gennem historien og det at skrive om det på dagsordenen. Yderligere skabte romanen også en del debat om forholdene på sygehusene, som i disse år er stærkt beskårede og underbemandede. Det var med til at kickstarte Mødrehjælpens Tryg fødsel-kampagne. Mit arbejde af Olga Ravn handler om Anna, en ny mor inden og efter fødslen. Hun er kæreste med Aksel, og de bor både i København og Stockholm. Hun døjer med mørke tanker og angst, som hun ikke just deler med sine nærmeste men mere bearbejder i skriften. Bogen består af prosa, digte, journalnotater, resuméer af andre romaner, forfatterportrætter og anden tekst, som ikke just passer ind i en kasse eller genre.

Unge danske forfattere bliver mødre

Anden både hæsblæsende, vedkommende og spændende skønlitteratur om moderskab er 'Til min søster' af Dy Plambeck, 'Mor – en historie om blodet' af Maja Lucas. 'Mit barn' af Cecilie Lind, 'HHV, Frshwn' af Hanne Højgaard Viemose, 'Mødrenes hus' af Liv Nimand Duvå og 'Heksens alfabet' af Nanna Goul – alle bøgerne indkredser det at blive mor, at føde, at have et barn og en partner eller ikke, men også at gå på job, ikke leve op til de rette kønsnormer eller livsprocesser. 

'Moderskab mig her, moderskab mig der'

Selvom den nye strømning af bøger om moderskab er massiv de senere år, og at den nu til dels også kan virke trættende, eller som Eva Eistrup skriver i artiklen 'Moderskab mig her, moderskab mig der' i Politiken ”Underbelyst og kvalmende allestedsnærværende på en og samme tid”, så er den stadig relevant og med gode forgængere gennem historien. Her kan man med nysgerrighed læse 'Det gule tapet' af Charlotte Perkins Gilman, som omhandler en mor, der får en fødselsdepression/psykose og bliver ordineret en hvilekur og afstand fra sit barni 1892, eller klassikeren 'Vinterbørn' af Dea Trier Mørch, som omhandler fødsel samt forhold på Rigshospitalet i 70’erne, eller også kan man dykke ned i Marie Bregendahls 'En dødsnat' fra 1912, som omhandler en mor, der dør i barselssengen og børnenes oplevelse af selvsamme.

Fædrene vil også være med

Fædrene udgør indtil videre en mindre strømning i den nye danske litteratur, men de findes. Læs for eksempel 'Gå til grunde' af Daniel Boysen, 'Søvn' af Rolf Sparre Johansson, 'Jeg er gråhvid' af Bjørn Rasmussen, 'Barnevognshaiku' af Rasmus Nikolajsen, 'Om efteråret' af Karl Ove Knausgård og 'Verdensmestre' af Nikolaj Zeuthen. Disse kredser også om parforholdet og relationen til barnet samt det at blive far, det at tage sig af barnet. Et lidt ældre bud kunne også være Cormac McCarthys 'Vejen' fra 2006, hvor læseren følger en far og hans søn i et post-apokalyptisk samfund på en farefuld rejse gennem et ødelagt katastrofelignende landskab.

Fødsler, moderskab og nye fælleskaber

Vær med på Kulturværftet den 4. oktober 2022 kl. 11, når Liv Nimand Duvå præsenterer sin roman Mødrenes hus.
Læs mere om arrangementet.

Materialer