Læse

Lykke-Per findes som trykt bog, e-bog og lydbog.

Lykke-Per - er lykke en skæbne?

Læse Af: Biblioteket 31. Aug 2018 0 kommentarer
Det er overvejelsen hen over godt 600 sider i en af dansk litteraturs flagskibe. Og nu høster Bille August roser for sin filmatisering.

En roman om en drømmer

Henrik Pontoppidan skrev i 1898 romanen Lykke-Per, en udviklingsroman om drømmeren Per Sidenius, der rejser fra sit jyske barndomsland til hovedstaden for at vriste sig fri af sit strenge ophav og finde lykken.
 

Pers dilemmaer

Mere end 100 år senere puffer værket stadig til læseren. Hvad er der med ham Per? Hans livsbane fører ham mod lykken – eller rundt om den? – og lander ham langt fra hovedstaden. Hvilken slags lykke ender han med? Hvorfor han han så svært ved at beslutte sig for en livsvej?  Og hvorfor forelsker han sig hovedkuls i flere kvinder, når han i sidste ende kun tænker på en bestemt? Læseren testes på sin forventning om, hvad lykke er, når Pers fra- og tilvalg følges gennem de mange sider.
 

Lykke-Per som film

Trods sine over 100 år er romanen aktuel med Pers tro på et vækstsamfund samtidig med at andre karakterer i romanen er bekymret for miljø og underklassens sociale kår. Også religion er et nutidigt tema i romanen. Lykke-Per er en mastodont af en klassiker, og med Bille Augusts film er den nu også visuel. Lykke-Per kommer desuden som miniserie i 2019 på TV2. Få danske forfattere har fået Nobelprisen i Litteratur, men Henrik Pontoppidan modtog den for lidt over 100 år siden for romanen.
 
 
 
 
 

Af bibliotekar Anette Thede, Helsingør Kommune Biblioteker
Oprindeligt skrevet af Hjørring Bibliotekerne
Illustration: Dampskibet Kjøbenhavn på ruten Århus-København af Christian Blache, 1869

Tilføj kommentar