Foto af en samling af ældre fotografier
Foto: Jon Tyson, Unsplash

Erindringer, slægtshistorier og autofiktion

26.07.22
Fiktion kan i mange tilfælde ligge på vippen mellem forfatterens eget levede liv og fiktion. I erindringslitteraturen møder læseren netop dette fænomen, og får på denne måde skildret fortællinger helt tæt på!

Erindringslitteratur

Erindringslitteraturen er et ældre begreb versus det nyere autofiktion, hvor autofiktionen ofte er centreret om en fortællers historie, så er erindringslitteraturen bredere end jeget og skildrer ofte en periode i tillæg til fortællingen om jeget. Erindringslitteratur befinder sig et sted mellem genrerne af autofiktion, vidnesbyrd og historisk roman. Et sted, hvor der bliver trukket på personlige hændelser, men der bliver også fortalt nyt og anderledes om levet liv og samtiden omkring karaktererne. 

Autofiktion – det ”nyere” begreb

Autofiktionen centrerer sig meget mere om jegets oplevelser, altså en form for hybrid mellem selvbiografi og den skønlitterære roman. Vidnesbyrdlitteraturen er også centreret om en art fortæller, men er oftere mere tæt knyttet til et decideret traume. Den fælles paraply for disse er erindringslitteraturen, hvilket også i disse år viser sig at være populært og bliver belønnet med priser.

Blixenpriser til erindringslitteratur

I juni 2022 uddelte Blixenprisen både priser til Glenn Bechs ’Farskibet’ for årets roman og Annie Erneauxs ’Årene’ oversat af Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen for bedste oversættelse. Det er to forskellige romaner fra forskellige årtier, men fælles er de om at være erindringsværker, der tenderer til det selvbiografiske, men fremstår fuldt ud fiktionaliseret.

Fader- og familieskildring fra årtusindeskiftet

’Farskibet’ handler om brødrene Glenn og René og deres mor før og efter deres fars/mands selvmord, det handler om tiden efter og den kæreste deres mor får, der senere hen slår hende. Det handler om et traume så stort, at usikkerheden og ubehaget får plads i børnene, og Glenn som teenager overvejer selvmord. Romanen handler om giftig maskulinitet, og hvordan dette kan gennemsyre en families liv.

Fransk kvindeliv fra det 20. århundrede

’Årene’ handler i store træk om opvæksten efter anden verdenskrig frem mod det nye årtusinde. Vi møder et barn af efterkrigstiden med rationeringer og høj børnedødelighed. Senere i 1960’erne begynder oprøret mod Vietnam-krigen, der varsler mere frigjorte og frie tider. I 80'erne skildres hendes skilsmisse, hvorefter hendes begær igen vækkes og føles som i ungdommen. Specielt for 'Årene' er, at fortælleren ikke bruger jeg, men derimod ”de”, ”os”, ”han” og ”hun” til at fortælle om de fælles strømninger og kollektive begivenheder.
 

Store og forskellige emner – fra Hollywood til Holocaust

Erindringslitteraturen er bred og har mange stemmer alt fra Hollywoods og LA’s glamour med Eve Babitz til Thomas Korsgaards Tue-trilogi, der omhandler en barsk barndom i Danmark. Indimellem er der fortællinger fra koncentrationslejre med Primo Levis ’Hvis dette er et menneske’, såvel som opvækst i Sydafrika med J.M. Coetzees romaner ’Drengeår’ og ’Ungdomsår’. Du kan også læse Linn Ullmanns ’De urolige’ inspireret af at vokse op med Ingmar Bergman som far. Hvis du er mere til tegneserier, kan du med fordel læse Art Spiegelmans ’Maus’ om at være søn af en Holocaust-overlever. Holocaust og 2. verdenskrig har en stor rolle i erindringslitteraturen og vidnesbyrdlitteraturen.
 

Materialer