Den første sorte kvinde, der vandt den største pris

Den alkoholiske far Cholly kaster sig over 11-årige Pecola, mens hun står og vasker op i hjemmet i Lorain, Ohio. Opvæksten har indtil da ikke været let for Pecola, der drømmer om at få blå øjne, som de hvide kvinder i filmene. Og det bliver ikke lettere, da faren ender med at voldtage hende i køkkenet og gøre hende gravid.
Toni Morrisons debut ”Blå, blå øjne” fra 1970 blev startskuddet på et skelsættende forfatterskab, der førte til, at hun i 1993 blev den første afroamerikanske kvinde, der vandt Nobelprisen i litteratur. Den 12. november sætter Biblioteket Kulturværftet fokus på Morrisons aftryk, og du kan i denne guide læse om de berømte skildringer af afroamerikanske skæbner.

Hvor er unge afroamerikanere i litteraturen?

”Hun dykker ned i sproget og frigør det fra raceskel (…) hun skriver med poetisk glans,” lød det i Det Svenske Akademis tale, da Morrison i 1993 fik Nobelprisen i litteratur. 
Selv fortalte Toni Morrison, at hun savnede flere perspektiver i bøgerne. 
"Jeg begyndte at skrive bøger, fordi jeg ikke kunne finde den bog, jeg selv ønskede at læse. Nemlig en bog, hvor den centrale figur udgjordes af en ung figur, der var sårbar, sort og central på samme tid. Den bog måtte jeg så selv skrive i 1970, og sådan kom jeg egentlig i gang," sagde hun efter prisen ifølge BT.

En monsterparade af dysfunktionelle familier

Toni Morrison fik racebevidsthed ind med modermælken. Moderen satte sig konsekvent blandt de hvide i biografen, og faderen var så vred over Ku Klux Klans overgreb, at han selv engang tyede til vold over for en hvid mand, som han mistænkte havde fulgt efter datteren. Toni var den eneste sorte pige i klassen og blev den bedste elev i sin årgang. 
Det var i forbindelse med en skilsmisse, at hun begyndte at skrive, og fortællingerne var ikke for sarte sjæle. Toni Morrisons univers handlede lige fra starten om voldtægt, incest og diskrimination, og en dansk anmelder kaldte hendes romaner for "en monsterparade af dysfunktionelle familier".

Toni Morrison på Kulturværftet 

Biblioteket Kulturværftet markerer Toni Morrison torsdag den 12. november. Forfatter Kristina Stoltz og litteraturkritiker Tonny Vorm taler om forfatterskabet, mens skuespiller Rosalinde Mynster læser højt. Kulturredaktør Michael Bach Henriksen er moderator.

Blå, blå øjne

Når de to børn var lagt i seng om aftenen, satte hun sig til at skrive sin første roman ’Blå, blå øjne’ (1970). Her drømmer den sorte hovedperson, den voldtagne og forslåede kvinde Pecola om at få blå øjne. Hvis bare hun kunne leve som hvid, ville hun have et meget bedre liv.

Sula

Morrison slog igennem i USA med ’Sula’ fra 1973.  Her kæmper de to veninder Nel og Sula på hver sin måde mod mandeundertrykkelse og racediskrimination. Romanen blev nomineret til den store amerikanske pris The National Book Award.

Salomons sang

Det store internationale gennembrud kom med 'Salomons sang' fra 1977, som er et barsk portræt af amerikansk slavehistorie. Milkman Dead opgiver et overfladeliv i det amerikanske rustbælte og søger efter sandheden om sit afrikanske ophav.

Tar baby

En kærlighedshistorie mellem to sorte med hver sin klassebaggrund i Caribien. Den modelsmukke og veluddannede Jadine forelsker sig hovedkulds i den fattige og beskidte Son.

Elskede

En roman, som Morrison dedikerede til de "60 millioner eller mere " afrikanske slaver, som  i 1800-tallet under ufattelige pinsler blev tvunget til Amerika. Den er bygget på en virkelig historie om en mor, der slog sine børn ihjel for, at de skulle undgå samme skæbne som hende.

En velsignelse

Slaveri, udnyttelse og overgreb er også temaet i denne kollektivroman om fire kvinder, der i 1600-tallet skal klare sig sammen langt ude på den amerikanske prærie.

Kærlighed

Bill Cosey hedder hovedpersonen i denne roman fra 2004. Ikke at forveksle med 1970ernes populære tv-skuespiller Bill Cosby, der godt nok var sort, men som agerede som hvid systembevarende middelklasse. Cosey er centrum for to kvinders kærlighed. En kærlighed så stærk at den udvikler sig til jalousi, ondskab og had.

Jazz

I 1920erne var jazz en undergravende og forførende musikform, 'negermusik'. Romanen Jazz udspiller sig lige i den periode, hvor den sorte befolkning i USA begyndte at protestere mod racediskrimination. Som nygifte flytter Joe og Violet til Harlem, men der går ikke længe før Joe er utro.
 

Paradis

Fem kvinder, som hver især har ar på sjælen, danner et kollektiv i et nedlagt kloster og bosætter sig i Oklahoma uden for en landsby, hvor størstedelen af indbyggerne er afroamerikanere. Den anderledes levemåde er mere end det omgivende (mands)samfund kan klare. Kvinderne bliver hurtigt syndebukke, og det får fatale konsekvenser.

Den artikel er baseret på oplysninger fra Forfatterweb, Infomedia (log ind på biblioteket via denne hjemmeside) og fra Gale Literature Resource Center