Studere

Elev/studerende?

Studere Af: Biblioteket 18. Jan 2018 0 kommentarer
Tags: 
Databaser med gode artikler, studierum, printmuligheder og 'Book en bibliotekar'.
Biblioteket har særlige tilbud til dig, der skal lave opgave.

Databaser
Biblioteket har købt adgang til en række baser med opdateret og troværdig information, og nogle af dem er særligt gode til studieopgaver. Du finder for eksempel Faktalink, som er artikler om (opgave)aktuelle emner, Forfatterweb, Gyldendals Røde Ordbøger, Europa World Plus med artikler om alverdens lande (ikke kun Europa) og Student Resources In Context med alt om naturvidenskab. Se alle bibliotekets netbaser for voksne og netbaser for børn.
 
Søgetips og formalia
På Skrivopgave.dk kan du få gode råd til blandt andet informationssøgning, kildekritik og og litteraturhenvisninger. 
 
Findes bogen ikke i Helsingør?
På Bibliotek.dk kan du bestille artikler og ofte få dem i din mailboks fem minutter efter. Du kan også bestille bøger fra de fleste biblioteker i landet og få dem sendt til Helsingør. Vær i god tid, da der er forsendelsestid.
 
Studierum
Du er velkommen til at skrive dine opgaver på biblioteket. Her har du let adgang til litteratur, kopimaskine og der er trådløst internet. Skal du printe, må du gøre det fra en af bibliotekets computere. På Biblioteket Kulturværftet og Espergærde Bibliotek har du mulighed for at booke et studierum.
 
Book en bibliotekar
Mangler du input til, hvor og hvordan det er hensigtsmæssigt at søge litteratur, kan du booke en aftale med en bibliotekar.
 
Lektiecafé
Har du brug for at diskutere indholdet i opgaven, så besøg lektiecaféen i biblioteket i AbildvængetLæs mere om lektiecaféen.
 

Tilføj kommentar