Cecilie anbefaler
Cecilie med en bog i hånden

Mine 10 bedste læseoplevelser

24.05.24
Er det lang tid siden du har læst en digtsamling? Cecilie deler ud af sine 10 favoritbøger, som er digte.

Hvorfor er bøger fantastiske?

Bøger er fantastiske, fordi de udvider min verden, giver mig lyst til at være i verden, trøster mig, opmuntrer mig, gør mig glad, er min ven, viser mig andre veje, indsigter og meninger end dem, jeg lige havde tænkt til at starte med, gør mig forelsket, får mig til at hade, men mest af alt viser mig, at vi er ens og noget så forskellige, men at det hjælper at snakke højt om det svære, smukke, uhåndgribelige, rare, fjollede og ubehagelige.

Hvorfor har jeg valgt lige præcis de 10 bøger?

Jeg har valgt de 10 digtsamlinger, fordi digte er noget, som jeg altid tyr til i alle slags stunder. Det er smukke digte alle sammen, men de viser også at livet til tider er hårdt og svært at bære. Det giver mig mening til at fortsætte, føle et fællesskab og en sammenhæng med verden og dens væsener.

Cecilie er én ud af 15 medarbejdere på biblioteket, som er blevet stillet spørgsmålene i anledningen af Verdens bogdag.

  • Hvorfor er bøger fantastiske?
  • Hvorfor har du valgt disse 10 bøger?

Der er i alt 150 anbefalinger i artiklen: Verdens bogdag 2024

Verdens Bogdag er UNESCOs fejring af bøger og det skrevne ord og falder hvert år på d. 23. april.