Få økonomisk støtte til at igangsætte din gode klimaidé
Få økonomisk støtte til at igangsætte din gode klimaidé

Har du en grøn idé?

09.02.24
Søg op til 20.000 kr. fra Helsingør Kommunes Klimahandlingspulje

Har du en god idé til et projekt eller en aktivitet, der skaber klimahandling i et fællesskab, kan du søge op til 20.000 kroner fra klimahandlingspuljen.
Helsingør Kommune har nemlig vundet Green Leaf-prisen 2024. Og det giver dig som borger en række muligheder for tilskud og spændende aktiviteter. 

Klimahandlingspuljen

Klimahandlingspuljen er en del af kommunes klimaindsats og Green Leaf 2024. Puljen har en samlet størrelse på 500.000 kr., som fordeles over to ansøgningsrunder i 2024. Du kan søge d. 1. marts og igen d. 2. september.

Hvad er klimahandling?

Klimahandling er, når I gør noget for klimaet – mere end at tale om klimaudfordringerne. Klimahandling er, når I reparerer i stedet for at smide ud, når I deles om tingene, når I spiser klimavenlig mad i fællesskab, når I bygger et væksthus af genbrugsmaterialer, bytter tøj på en ny måde, omlægger haven eller fællesarealerne til mere biodiversitet og mange andre gode ting.


Læs mere om Klimahandlingspuljen på Helsingor.dk