
Foto af forsiden af 'Bladenes passagerer'
Søren Skogstad Nielsen udgiver stor historisk roman
Af Biblioteket
09.09.22
Den lokale forfatter Søren Skogstad Nielsen, der tidligere mest har skrevet digte, har i flere år puslet med en stort anlagt roman. ’Bladenes passagerer – en skæbneroman’ hedder den, og første del kan nu lånes på biblioteket. I første del får man som læser seks af de i alt ni ”fortællinger om den banale ondskab og kærligheden”, som den tidligere civilingeniør er i gang med at skrive.
Østrig-Ungarn før 1. verdenskrig
’Bladenes passagerer’ følger syv mennesker på deres skæbnerejse i de lovende tider i Østrig-Ungarn før 1. verdenskrig. Her skete der rigtig meget inden for kunst, filosofi, videnskab og teknologi, og alle troede, de gik en gylden fremtid i møde.
Sakset fra bagsiden
”Romanen undersøger kræfter, som måske var på spil i dette opbrud,” fortæller bogens bagside. ”Kræfter som væver sig ind i vores følelser, tanker og viljer også i dag. Bladenes Passagerer er en roman om, hvad disse kræfter gør ved menneskene.”
Du kan læse mere om Søren Skogstad Nielsen på Lokal Forfatterweb.
Materialer