
Ny roman af Lotte Garbers
Lotte Garbers udkom i september 2022 med en ny roman ’Medgift’ om parterapeuten Lisa, hvis mand Carl dør, og hun står nu over for et valg om at holde sin fortid skjult eller ej.
Romanen følger forholdet mellem Lisa og hendes 23-årige søn Simon, som hele tiden forværres af en masse hemmeligheder både fra Lisa og Carl. Lisa må tage ved lære af de råd, hun selv giver til sine klienter og lære at holde af sig selv i sorgen og i forholdet til Simon. Romanen udspiller sig på Frederiksberg, hvor Lisa og Simon bor.
Lotte Garbers har boet 23 år i Espergærde, 3 år i Saudi-Arabien, hvor inspirationen til hendes forrige bog Løbeklubben i Saudi kom, senest i Algeriet og nu i Zürich, Schweiz.
Læs mere om Lotte Garbers på Lokal Forfatterweb
Mød Lotte Garbers på Lokal Bogdag 4/2-2023
Kom og hør Lotte Garbers tale om hendes nyeste bog’Medgift’ og nære relationer i romaner på Lokal Bogdag d, 4/2 2023 på Espergærde Bibliotek