Historie på en utraditionel måde

18.12.23
Lars Bjørn Madsen, tidligere faginspektør ved Museerne Helsingør, har skrevet en ny, flot bladrebog om Helsingør. ’Kulturhistorier fra by og land – Helsingør’ hedder den.

Bogen fortæller i en skønsom blanding af små og lidt større artikler Helsingør kommunes historie på en levende og utraditionel måde. Der er artikler om veje, broer, lystgårde, skovens boliger, teglværker, bryggerheste, karantænevæsen, latriner og lokummer, de brolagte stræder eller da der gik køer i gaderne – og meget mere.

Mandelgaven til de historisk interesserede?

Bogen er en rigtig bladrebog til nysgerrige og historieinteresserede helsingoranere. 300 siders artikler og illustrationer skrevet af Lars Bjørn Madsen, der med brug af masser af kilder fra statslige og lokale arkiver har gjort alt for at sikre bogens faglige lødighed.

Bogen kan købes hos lokale boghandlere, og den kan naturligvis også lånes på biblioteket.

Læs mere om Lars Bjørn Madsen på Lokal Forfatterweb
 

Materialer