nORD 2018

Thorvald Steen

Af: Biblioteket 3. Sep 2018 0 kommentarer
Afbud på grund af sygdom
Pga. sygdom har Thorvald Steen (NO) desværre måttet melde afbud til nORD. 

Det arrangement, han skulle han deltaget i, vil blive afviklet samme tid og sted.
 
Vi ønsker ham god bedring.

---------
 
Med afsæt i sin egen personlige historie skildrer norske Thorvald Steen i den fintsansende og hårdtslående roman ’Det hvide badehus’ konsekvenserne ved at tie om det, der gør ondt i livet. 


Han har aldrig kendt familien på sin mors side. Han har aldrig måttet få at vide, hvem hans morfar var, eller hvad han hed. Men en dag ringer der en ukendt kvinde og præsenterer sig som hans kusine. Opkaldet får ham til at opsøge sin gamle mor for at få hende til at åbne op for alle hemmelighederne og fortielserne. Hvorfor vil hun ikke vil tale om fortiden? Eller om den invaliderende muskelsygdom, som fortælleren lider af?

Med stort sensibilitet skriver Thorvald Steen om barnets forhold til de voksnes stoiske hårdhed. Om angsten for at afvige og forsøge at forsone sig med sin arv og familie. 

’Det hvide badehus’ er en smuk fortælling om en ødelæggende sygdom og ødelæggende tavshed. Om skam, sorg og fortvivlelse.

”Steen omformer personlige erfaringer til skønlitteratur af høj kvalitet. Historien står så stærkt, fordi den er fortalt på en nærmest anti-sentimental måde, hvor alt overflødigt er skåret bort, og fordi den bliver brugt til at sige noget væsentligt om, hvordan vi opfatter os selv, andre og verden.”
- Citat: Aftenposten, Årets bedste bøger 2017

”Thorvald Steen viser her alle sine kvaliteter: Den stramme, knappe og usentimentale stil blandet med en tørt vittig og sorgfuld undertone. Det handler om angsten for at afvige, skammen over at være anerledes, og den trykkende tavshed, som kan ødelægge en hel familie. Romanen byder også på god gammeldags spænding (…) En roman, som berører og afslører.”
- Citat: Dagsavisen, Årets bedste bøger 2017

Thorvald Steen (NO) (f. 1954) debuterede i 1983 og har siden ubesværet og overbevisende taget livtag med flere litterære genre: romaner, digte, skuespil, noveller, børnebøger og essays.

Han har bl.a. opnået stor anerkendelse for sine nyskabende, historiske romaner. Steen har modtaget en række litterære priser for sine bøger, der er oversat til 27 sprog. Med romanen ’Det hvide badehus’ (2017, da. 2018), som Steen gæster nORD med, skriver sig ind i virkelighedslitteraturen, med sine tydelige selvbiografiske referencer.

 

Mød Niels Fredrik Dahl (NO) i en samtale med Thorvald Steen (NO), modereret af Klaus Rothstein, på nORD.

 

Foto: Per Maning

Tilføj kommentar