NORD 2019

P.O. Enquist Prisen 2019

Af: Biblioteket 28. Aug 2019 0 kommentarer
Hvem modtager P.O. Enquist-prisen 2019? Det afsløres, når prisen uddeles på dette års NORD.

P.O Enquist-prisen er en af Skandinaviens eftertragtede litteraturpriser. Den er indstiftet i forbindelse med Per Olov Enquists 70-års fødselsdag i 2004. Prisen uddeles til "en yngre forfatter på vej ud i Europa" med stor vægt på forfatterens seneste udgivelse. Juryen består af forlæggere fra Norstedts i Sverige, Gyldendal i Norge og Rosinante & Co i Danmark.

Borgmester i Helsingør Benedikte Kiær byder velkommen til dette års prisoverrækkelse, juryformand Cathrine Bakke Bolin (NO) holder årets motiveringstale, og prisvinderen afsløres.

Men hvad betyder det at modtage en pris som denne? Og hvad betyder det, at ens forfatterskab får et liv i en international kontekst? Prisvinderen taler med to tidligere P.O. Enquist-prisvindere, Dorthe Nors (DK) og Jonas Hassen Khemiri (S), hvis forfatterskaber har vundet stor international udbredelse. Samtalen modereres af kulturjournalist ved DR, Tore Leifer.

Foto af Dorthe Nors: Petra Kleis
Foto af Jonas Hassen Khemiri: Martin Stenmark
 

NORD 2019 er støttet af:

 

Tilføj kommentar