NORD - Nordisk Litteraturfestival 2019
Fredag d. 13. og lørdag d. 14. september på Kulturværftet, Helsingør

Gratis på NORD-festival lørdag d. 14. september

Af: Biblioteket 11. Sep 2019 0 kommentarer
Lørdag er der to gratis events for byens borgere. Oplev nordisk mesterskab i poetry slam og hør nominerede til Nordisk Råds litteraturpris på årets NORD på Kulturværftet.

Litteraturfestivalen NORD slutter lørdag aften af med to arrangementer, hvor der er fri entré for kommunens borgere.

Mød nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2019

Klokken 18.00 kan man møde fem nominerede til Nordisk Råds litteraturpris 2019: Sami Said (S), Kristín Eiríksdóttir (IS), Pivinnguaq Mørch (GL), Inga Ravna Eira (NO/SÁPMI) og Lars Sund (FI) læser alle op af den litteratur, der er baggrund for nomineringen til den store pris.

Arrangementet modereres af journalist Tore Leifer og er en del af samarbejdet mellem NORD og Nordisk Ministerråd.

Nordisk mesterskab i poetry slam 2019 på NORD

Der er også gratis adgang for kommunens borgere til de nordiske mesterskaber i poetry slam lørdag 14/9 kl. 19.30. Begge events foregår på Kulturværftets Store Scene, og der skal medbringes sygesikringskort.

Desuden har alle studerende fri entré til poetry slam-finalen ved fremvisning af studiekort.

Adgang

Der er adgang til oplæsning af nominerede til Nordisk Råds litteraturpris fra kl. 17.55 og poetry slam-finale fra kl. 19.15 Adgang efter først-til-mølle-princip. Husk sygesikringskortet.

Se programmet til NORD 2019.

 

NORD 2019 er støttet af:

 

Tilføj kommentar