Lokal forfatterweb

Jørgen Gammelgaard skriver roman om Sophie Brahe

Lokal forfatterweb Af: Biblioteket 19. Feb 2019 0 kommentarer
Jørgen Gammelgaard har tidligere skrevet fagbøger om kunst og litteratur, og i 2017 kom selvbiografien ’Et nomadeliv’. Men nu er Gammelgaard aktuel med en historisk roman.

Jørgen Gammelgaard, der er tidligere generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke og har haft hele verden som sin arbejdsplads bl.a. som FN-rådgiver, bor nu i Helsingør og har kastet sig ud i at skrive fiktion. 

’Sophie Brahe kommer’ er en historisk roman om tro og overtro, astrologi og alkymi,  om troskab og utroskab, had og kærlighed og om alle de  store svære spørgsmål i tilværelsen og om himmelrummets gåder.

Rammen om romanen er et familietræf hos Tyge Brahe, Sophies bror på Hven, i foråret 1591. Sophie er blevet trolovet med Erik Lange, men Beate Bille, hendes og Tyges mor, har endnu ikke givet sit samtykke. Tyge inviterer hende nu til et besøg, hvis eneste formål er at overtale hende. Som led i sin strategi skriver han et maskespil til hendes ære og lader det opføre med sig selv, Erik og Sophie i de ledende roller.

Romanen udspiller sig over fire dage og nætter og er fortalt af Beate, Sophie, Tyge og Erik, men også deres staldknægte, jomfruer og studenter på Tyge Brahes astronomiske observatorium og ikke mindst af dværgen Jeppe med det store hjerte og den rappe tunge.

Romanen er på vej til bibliotekets hylder.

Tilføj kommentar

Materialer: