Læse

Verdenslitteratur

Læse Af: Biblioteket 17. Dec 2019 0 kommentarer
Tags: 
Læs fra hele verden.

I romanen Drilleri af den italienske forfatter Domenico Starnone møder vi den 75-årige morfar og kunstner Daniele Mallarcio, som passer sit 4-årige barnebarn i sin barndoms lejlighed i Napoli. I 3 dage ser han tilbage på sit liv og dets muligheder, mens han observerer det talentfulde lille barnebarn.


Baba Dunja og kærligheden af den russiskfødte tyske forfatter Alina Bronsky er en smuk og varm fortælling om den gamle bedstemor, baba Dunja, som sammen med 5 andre bor i en landsby nær Tjernobyl. Her præsenteres vi for deres liv, traditioner, tankegang, venskab og omgangskreds.

Døgnkioskmennesket er vinder af Japans mest prestigefyldte litterære pris, Akutagawa-prisen. I bogen møder vi en 36-årig kvinde Keiko, som har arbejdet som døgnkioskmedarbejder i 18 år. Hendes liv går ikke efter de sociale normer, standarder og forventninger i det moderne samfund.


I Kvinder uden mænd skildrer Shahrnush Parsipur fem forskellige kvinder, der bliver bragt sammen i en magisk have uden for Teheran. Det er en roman om kvinder og deres liv, roller, håb og ønsker i et mandsdomineret samfund.

Onsdage kl. 17-18.30 -  Biblioteket Kulturværftet - Studierum 9

5.2 - Domenico Starnone - Drilleri
4.3 - Aline Bronsky - Baba Dunja og kærligheden
1.4 - Sayaka Murata - Døgnkioskmennesket
29.4 - Shahrnush Parsipur - Kvinder uden mænd


TILMELD DIG HER

Se alle læseklubber

Gode råd til læseklubber

 

Tilføj kommentar

Materialer: