Walk-and-Talk – bibliotekernes sommerlæseklubber 2020

08.06.20
Vær med til at tale om fænomenet at gå eller diskuter en lokal forfatter. Mens du selv går.

I år bliver sommerlæseklubberne lidt anderledes. Vi læser bøgerne hver for sig og mødes derefter, hvor vi går en tur sammen og taler om bøgerne, vi har læst. Bevægelse i den friske luft giver en indre ro. Det har jeg læst og fået det fortalt – og jeg tror på det! Jeg har også erfaret at det virker. Man taler bedre sammen, når man går. Så simpelt er det.

I litteraturen bliver vandreturen eller den fysiske bevægelse ofte beskrevet som en mental rejse. Litteraturen tager os med ud på en rejse som kan give større indsigt i livet og i os selv. Vi mennesker har brug for både de ydre, fysiske rejser, der kan sætte livet og den indre rejse i perspektiv.

Vi har sat sammensat 2 læseklubber på hhv. Espergærde Bibliotek og Biblioteket Kulturværftet med hvert sit tema. Læseklubberne vil få en tovholder – eller skal vi måske kalde det en vandreguide – med på den afsluttende vandretur.

Det står dig frit for, om du vil tilmelde dig en eller flere af bøger. Antallet af pladser pr. tur er max. 8 personer. Vi går i ca. 1½ time med en indlagt pause.

Bøgerne afhentes på hhv. Kulturværftet og Espergærde. De to første bøger er tilgængelige d. 8 juni, mens de to sidste vil være klare til afhentning omkring den 1. juli.

Læse mere om Walk-and-Talk læseklub i Espergærde. Tema: Refleksioner over dét at vandre

Læs mere om Walk-and-Talk læseklub Biblioteket Kulturværftet. Tema: Læs den lokale forfatter, Gertrud Tinning

Læs mere om Walk-and-Talk læseklub Hornbæk Bibliotek

 

Gode råd til læseklubber