Logo for DR Romanpris formet som medalje.
Landet rundt er læsere med til at kåre vinderen af DR Romanpris

Læseklub: DR Romanpris 2024

19.10.23
Vær med til at vælge, hvem der skal modtage DR Romanpris 2024.

Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læseklubber fra hele landet årets mest interessante danske roman.
DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet. Du kan være med.

Hver måned fra december til maj læser og vurderer DR Romanklub-læsekredse på landets biblioteker den samme roman. En række af læsernes synspunkter og diskussioner bliver præsenteret for bogens forfatter i en månedlig udsendelse, som kan findes i DR Lyd.

I Helsingør skal vi også være med. Biblioteket sørger for lokale og bøgerne - læseklubbens deltagere mødes og diskuterer bøgerne seks lørdage på Biblioteket Kulturværftet kl. 11-13.

Læseklubben er uden tovholder. Der er plads til 12 deltagere i læseklubben.
 

2. december 2023: Kim Blæsbjerg: De bedste familier

Et stykke skønlitterært danmarkshistorie fortalt gennem to familier fra Lemvig, begge med tilknytning til fabrikken Cheminova.

Vil du læse mere om Kim Blæsbjergs forfatterskab, så gå ind på Forfatterweb.dk

13. januar 2024: Peder Frederik Jensen: Rans vilje

Efter stormflodens rasen ved Lolland i 1872 driver en lille pige alene rundt i vandet i en kasse. Den ældre sømand Roar tager barnet til sig og skjuler hende i sit hus.

Vil du læse mere om Peder Frederik Jensens forfatterskab, så gå ind på Forfatterweb.dk

10. februar 2024: Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

Romanen følger svigerinderne Valborg og Johanne på én skæbnesvanger dag, den 22. december 1958, hvor deres fortællinger flettes sammen.

Er du interesseret i at læse mere om Ditte Holm Bros forfatterskab, så gå ind på Forfatterweb.dk

3. marts 2024: Theis Ørntoft: Jordisk

Roman om en familie i fire generationer i 1960'erne, nutiden og fremtiden, deres indbyrdes forhold og konflikter - og opgør med tidligere tiders holdninger til politik, økonomi, miljø og videnskab. En roman, der kræver meget af sin læser.

Læs mere om Theis Ørntofts forfatterskab på Forfatterweb.dk

13. april 2024: Malte Tellerup: Mestrene

Da Malte Tellerup som 17-årigt håndboldtalent står overfor sin helt store chance, tager han en beslutning, der ændrer alting, og han ender med at vende sporten ryggen. Men hvad skete der egentlig?

Læs mere om Malte Tellerups forfatterskab på Forfatterweb.dk

11. maj 2024: Rasmus Theisen: Molbohistorier

Regnen falder tungt på Mols. Den truer med at drukne både landet og de mennesker, der bor der. Romanen formår i en skønt sprog at blande genrer som folkhorror og udkantsrealisme med små essayindstik om Mols natur og landskaber.

Læs mere om Rasmus Theisens forfatterskab på Forfatterweb.dk