100 års tysk litteratur (Lukket for tilmelding)

Forfatternes blik på 100 års tysk historie.

Med udgangspunkt i Günter Grass: Mit århundredes korte litterære historiefortællinger (udvalgte år), læser vi tekster af en række forfattere fra det 20. århundrede, der formidler deres samtidshistorie ud fra forskellige og anderledes perspektiver end den officielle historieskrivning.

Tirsdage kl. 16.30-18.00, Studierum 9, Kulturværftet.
Tovholder: Biblioteksfrivillig Bodil Schau

21. september 2021
Günter Grass: Mit århundrede, 1900-1933

Nobelpristageren Günter Grass ser i ”Mit århundrede” ved indgangen til et nyt årtusinde tilbage på det 20. århundrede i noveller hængt op på historiske begivenheder.

19. oktober 2021
Thomas Mann: Tonio Kröger

Nobelpristageren Thomas Mann skildrer den unge Tonio Kröger, der kæmper både med sin rolle som kunstner og sin homoseksualitet i datidens wilhelminske Tyskland.

16. november 2021
Günter Grass: Mit århundrede, 1934-1970


18. januar 2022
Irmgard Keun: Barn af Verden

Irmgard Keun var succesfuld forfatter i 30’erne, men hendes bøger blev stemplet som ”degenereret litteratur”. I Barn af Verden skildres verden med den 9-årige Kullys øjne, i et omflakkende liv, i eksil, i 30’ernes Europa, sammen med moren og en alkoholiseret forfatterfar.

15. februar 2022
Günter Grass: Mit århundrede, 1970-2000

15. marts 2022
Ingeborg Drewitz: I går var i dag : hundrede års nutid

Ingeborg Drewitz, en af efterkrigstidens fremtrædende kvindelige forfattere, skildrer i romanen ”I går var i dag: hundrede års nutid” med kvindernes øjne en arbejderfamilies liv i Berlin og giver et historisk og politisk tidsbillede af Tyskland i det 20. århundrede.

5. april 2022
Christa Wolf: En dag i året: selvbiografiske optegnelser 1960-2000

Den 27. september 1960 begyndte Christa Wolf en dagbogsoptegnelse, som hun gentog samme dato hvert år i 40 år. Her giver hun indblik i livet som kvinde, mor, forfatter, samtidsvidne og borger i DDR og senere i det samlede Tyskland.


(Lukket for tilmelding)

Foto: Maheshkumar Painam, Unsplash. Forbundsdagen, Berlin
Foto: Maheshkumar Painam, Unsplash
29.07.21
Tags