H. C. Ørsted - sprogrenser og sprogfilosof
af Peter Juel Henrichsen, Dansk Sprognævn
De fleste ved, at Hans Christian Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820 – men hvor mange er klar over at han også forandrede det danske sprog gennemgribende? Ørsted mente, at store mængder af danske ord var blevet upræcise og forvirrende, og derfor lavede han nye. Mange af Ørsteds nyord bruger vi stadig hver eneste dag.
Sprogrenseren
Ørsteds sproglige mission var ikke bare at erstatte svært forståelige ord med lettere; han reformerede selve metoderne til at danne nye ord, ganske særligt inden for naturvidenskaberne.
Da Ørsted var ung, var det vanskeligt at føre en videnskabelig samtale om fx kemi. Hvert kemisk stof havde en betegnelse som enten stammede fra en fjern fortid, såsom ”salpeter”, eller afspejlede stoffets brug i hverdagen, som ”trækul” og ”vinånd”. Nogle stoffer havde decideret misvisende navne, fx stoffet ”syredanner” (lat. oxygen) skønt syrer slet ikke dannes af dette grundstof. Kort sagt, kemiens fagsprog var en rodebunke. Ørsted knæsatte et nyt princip for navngivning af kemiske stoffer som udelukkende afspejlede stoffets bestanddele. Navnet ”salt” blev erstattet med ”naterklor”, fordi dette stof består af grundstofferne natrium og klor. Efter Ørsteds princip har alle grundstofferne simple navne, mens sammensatte stoffer har sammensatte ord så ordets struktur afspejler stoffets struktur.
Sprogfilosoffen
Med dette nye princip kunne kemiske forbindelser navngives systematisk, endda før de var blevet fremstillet. Nu kunne man diskutere muligheden af et bestemt stof før man vidste om det fandtes. Den teoretiske kemi havde fået et sprog. Den dag i dag navngives kemiske forbindelser stadig efter de samme principper (nu kaldet IUPAC) som Ørsted beskrev for mere end 200 år siden. Ørsteds kemiske nomenklatur blev forbilledet for alle de andre videnskaber. Måske var dette Ørsteds allerstørste bedrift – at føre videnskabens erkendelse og det sproglige fællesskab tættere sammen.
Læs mere på H.C. Ørsted - fysiker og sproginteresseret
Om Dansk Sprognævn
Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955 og har tre hovedopgaver:
- at følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
- at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug
- at fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
Dansk Sprognævn er derudover medarrangør af den folkelige sprogfestival Sprogense
Peter Juel Henrichsen, seniorforsker, Dansk Sprognævn og forfatter bag flere bøger og artikler om H. C. Ørsteds betydning i det danske sprog.
Referenceer:
Christensen, Dan Ch. (2009) Naturens Tankelæser. Bd. I og II. København: Museum Tusculanums Forlag
Henrichsen, Peter Juel (2021). H.C. Ørsted som leverandør til dansk sprogteknologi. Goldshtein et al. (red.), 18. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, Aarhus Universitet, 8.-9. oktober 2020, 235-250. Aarhus: Aarhus Universitet. [kan downloades her]
Nielsen, Niels Åge (1981) Sprogrenseren H. C. Ørsted. Bd. I og II. Aarhus Universitet: Trøjborg
Et år i videnskabens tegn
Denne artikel er en del af Videnskabsår22. Det er en kampagne, hvor bibliotekerne og DR i april og maj 2022 vil skabe nysgerrighed og interesse for naturvidenskab og forskning hos alle familier i Danmark. Læs mere på Videnskabsår22.