Lotte anbefaler 'Alfabethuset' af Jussi Adler-Olsen

Fik du læst 'Alfabethuset' af Jussi Adler-Olsen

16.12.22
Bibliotekar Lise-Lotte Truelsen har læst ’Alfabethuset’ af Jussi Adler-Olsen.

Hvis du får nok af julen og ønsker at tænke på noget andet

Så anbefaler jeg, at du kaster dig over Jussi Adler-Olsen’s medrivende debutroman fra 1997.
Som læser tages du tilbage til 2. verdenskrig, hvor to engelske piloter skydes ned over Tyskland. Med tyske soldater i hælene, følger vi de engelske piloters dramatiske og nervepirrende flugt genne et krigshærget Tyskland for at ende på et sindssygehospital, som huser tidligere SS-officerer der er blevet erklæret sindssyge.


”Denne bog er ikke en krigsroman”

Udtaler forfatteren i forordet. Og det har han helt ret i.
Adler-Olsens egen far var psykiater. Historien rummer derfor også en førstehåndsindsigt i den menneskelige psyke og datidens ophold på et sindssygehospital, som måske ikke overvejende rummer mennesker, der er sindssyge.


Tilfredshedsbarometeret

Er i top for mit vedkomne. Og selvom forfatteren er mest kendt for sine bøger om Afdeling Q, så er denne i min optik, langt hans bedste udgivelse. Bogen har et hav af facetter, og et bjerg af stof til eftertanke. Netop fordi den centrerer omkring den menneskelige psyke pakket ind i kanon god fortælling.
Så tag en pause for al juleriet og dyk ned ’Alfabethuset’, du vil ikke fortryde det.

Lige nu ligger der stakkevis af gode bøger på borde på alle bibliotekerne. Her finder du mange gode bud på læsning til din juleferie

Materialer