Naiha Khiljee. Foto: Betina Garcia
Foto: Betina Garcia

Naiha Khiljee

17.08.20
Oplev den karismatiske digter Naiha Khiljee, når hun optræder med sine digte på NORD.

MUSEET FOR SØFART LØRDAG D. 19. SEPTEMBER KL. 16.00 - 16.20

Naiha Khiljee (DK) (f. 1994), dansk digter, psykolog, aktivist og spoken word-kunstner med dansk-pakistansk baggrund. I foråret 2020 debuterede hun med digtsamlingen ’Kære søster’. Hun har optrådt med sine digte i Danmark, Canada og USA. Hendes digte bærer en verdensvendt slagkraft i sig. De er mundrette, skarpe og engagerede og kredser om præstationskultur, forskelsbehandling og stigende fremmedhad men har ikke karakter af at være et ideologisk kampskrift.  
 ”… når man nu har muligheden for det, vil jeg opfordre til, at man indleder eller supplerer sin læsning af Khiljees digte med at se hende læse op af dem.”

-    Lilian Munk Rösing, Politiken 
 

Naiha Khiljee deltager i NORD 2020 i følgende arrangement: 

Lørdag den 19. september (Museet for Søfart) 
Kl. 16.00-16.20 Oplæsning v. Naiha Khiljee (DK)

Materialer