Viden

Kinesisk nytår fejres i Helsingør

Viden Af: Biblioteket 12. Jan 2018 0 kommentarer
Kineserne går i februar ind i Hundens År, og det markeres i Helsingør den 23. januar med akrobatik, spil og dans.

Af bibliotekar Anette Thede

 

Godt tilbud

’Mon Helsingør kunne tænke sig at fejre det kinesiske nytår? Vi betaler!’. Nogenlunde sådan en henvendelse fik kulturudvalgsformand Henrik Møller fra den kinesiske ambassade. Kommunen tog imod med tak, og Kulturværftet kan derfor den 23. januar præsentere en kinesisk trup med 30 kunstnere fra provinsen Jilin. Der har været stor interesse for arrangementet, og det blev hurtigt udsolgt.

En kalender med dyr

I Kina bruger man i dag den gregorianske kalender, ligesom i det meste af resten af verden. Men ved særlige mærkedage og helligdage fastholder man den gamle kinesiske astrologi. Den er baseret på tolv dyr og nogle elementer, for eksempel ild, vand og metal. Samtidig har hvert år enten et feminint eller maskulint præg, ying eller yang. 

Hundens År

De godt 1.4 milliarder kinesere går ind i Hundens År den 16. februar. Personer der er født i Hundens År regnes for trofaste og ærlige, men også pessimistiske og lidt excentriske. 

 

 

Kilder:
Helsingør Dagblad
Kina-info.dk
Kina-portal.dk

 

 


 

                                                   

Tilføj kommentar