Gæsteværelset

Ugens gæsteblogger: Merete Svalgaard Knuhtsen
Folkeskolelærer og kasserer/bestyrelsesmedlem i Helsingør Lærerforening, bosiddende i Snekkersten, mor til 3 børn i den skolepligtige alder, glad for et aktivt udeliv, et rigt kulturliv og de danske folkeinstitutioner.

Danmark, mit fædreland!

Gæsteværelset Af: Biblioteket 7. Feb 2018 0 kommentarer
’Danmark, mit fædreland’. Åh, hvor jeg elsker den tekst.

I 2015 kåret af danskerne selv som Danmarks bedste klassiske sang. Med flere forskellige melodier. Indspillet af utallige kunstnere. En tekst, der definerer vores nationale selvforståelse. Skrevet af en de helt store danske forfattere, hvis ikke den største ude i det store udland, vores allesammens eventyrforfatter Hans Christian Andersen fra Odense. Han er Danmarks legemliggørelse af ’Den amerikanske Drøm’ - den grimme ælling, der blev til en smuk svane. Skomagersønnen, som kom fra små kår, som endte med at blive en verdenskendt digter. I en kort periode (1826-1827) var han tilmed Helsingoraner!

H. C. Andersen, Guldalderen og "Arternes Oprindelse"

H.C. Andersens digt ’Danmark, mit fædreland’ er skrevet helt tilbage i 1850 i den sidste tid af Treårskrigen mod Preussen, i den periode vi i dag kender som romantikken. Eller på ”dansk”: Guldalderen. En periode i Danmarkshistorien, hvor kunst- og kulturlivet blomstrede med Bournonvilles balletter, Oehlenschlägers digte og Grundtvigs salmer. Hvor enevælden afskaffedes og Rigsforsamlingen diskuterede og udformede Danmarks Riges Grundlov. Hvor så skelsættende værker som ”Arternes Oprindelse’” af Charles Darwin så dagens lys. Tiden var stærkt inspireret af antikken, optaget af naturen og dens mangfoldige vidunder, og til tider, som digtet, ganske nationalistisk.

Indbegrebet af danskhed

Han havde igennem de foregående 25 år sat et betydeligt præg på den danske kulturscene, så han var en mand, man lyttede til. En kunstner med stor indflydelse. Og i dag, så mange år og generationer efter, er H.C. Andersen på mange måder stadig indbegrebet af danskhed. Måske er det også derfor, at ”Danmark, mit fædreland” er Danmarks bedste og endda flere gange har været foreslået, som et alternativ til vores nationalsang. Selve teksten er en hyldest til vores lille land. Til dets fortid, til naturen og til sproget. Til de mennesker, som kender den danske kultur, har blik for dets skønhed og tager sproget til sig.

Dig elsker jeg

Jeg tager sangen til mig. Bliver rørt af dens billedsprog, af dens iboende optimisme og dens altoverskyggende kærlighed til vores lille land. Da jeg skulle giftes, var teksten inspirationskilde til den sang jeg skrev til min udkårne. ”Dig elsker jeg - Anders, min ægtemand”, skrålede gæsterne den særlige dag for snart mange år siden. En ganske varm og smuk dansk sommerdag var det, da jeg blev frue. Det er ”vores sang”, så at sige.

Isam B "I Danmark er jeg født"

I 2007 tog Outlandishforsangeren, Isam B, sangen til sig. En andengenerationsindvandrer, med nordafrikanske forældre, troende muslim tilmed og for mange danske, desværre indbegrebet af det udanske. Der sker noget ”andet”, når Isam synger om at have rod i Danmark og at det danske sprog, som sød musik, når hans hjerte. Han udfordrer os. Provokerer. Stiller knivskarpt på et af vores tids store politiske samtaleemner: Kan man kun være dansk, hvis man ’”i Danmark er født?” Er det hans fædreland, ligeså meget som vores? Paradokset er, at Isams fortolkning af Danmarks bedste klassiske sang, for mig i al sin skønhed rummer indbegrebet af danskhed.

Foranderlighed og mangfoldighed

Danmark var i voldsom bevægelse dengang da H.C. Andersen skrev teksten for 168 år siden. Et lille land plaget af stor omskiftelighed og forandring, endog af krig, men samtidig i en periode med fantastisk opblomstring af kunst, videnskab og kultur. Nutidens danskhed er fortsat i bevægelse. Det er Isam B, som så mange andre, et rigtig godt eksempel på. Måske er det på tide for vores lille land at erkende, at netop foranderlighed og mangfoldighed også er en stor del af danskhedens væsen.

 

Tilføj kommentar