Julelydbog
Find kalenderhistorier på eReolen GO

Lyt til et kapitel om dagen i december

29.11.23
Har I ikke nået at låne en julekalenderhistorie på biblioteket? Find en lydbog med julestemning på eReolen GO, og gør lyttetiden til noget særligt.

Lyt til en julekalender

Kalenderlys, chokoladejulekalender, pakkekalender, skrabekalender. Tjek, tjek og tjek. Der er næsten styr på alle juleforberedelserne, men hvad med højtlæsningen? Hvis I ikke er nået forbi biblioteket, og har lånt årets kalenderbog, så lån en lydbog på eReolen GO, og nyd at hele familien kan læne sig tilbage, og forsvinde ind i julens bedste fortællinger.

Gør lyttetiden særlig

I kan gøre lytningen til et hyggeligt fælles ritual om morgenen, efter skole eller før sengetid. Lyttetiden kan gøres ekstra hyggelig med tæpper og varme drikke, men hvis I har svært ved at finde tiden, så udnyt at de voksne kan lægge tøj sammen eller snitte grøntsager og børn kan tegne eller lægge perleplade, mens I har en fælles højtlæsningsstund.

Herunder har vi samlet en masse gode kalenderbøger, som næsten alle giver svar på det evige julekalender-dilemma: bliver det mon jul igen i år?

Materialer